onsdag den 11. september 2024

Vi så Mt. Kenya

 11-9-24

Fik jeg skrevet at det blev godt at komme i laderen? Det gjorde det, bortset fra at jeg fik en sang på hjernen med det samme jeg ramte madrassen..... Solid as a rock! Så var det jo godt at det blev sent og vi skulle op igen kl 5.30, så det kun var 4,5 time jeg skulle ligge der.... always look....

 Vi kom ret hurtigt igennem morgenmaden. Planen var at komme afsted før de andre biler så vi havde lidt plads og frihed, det lykkedes. Den anden del var at vi skulle på en længere tur ud i et område hvor der så heller ikke kommer mange andre. 

 Efter kort tid kom vi til et åbent område hvor der gik giraffer, 4 voksne og et føl, vi var så heldige at få dem i et rigtig fint morgenlys, det gav ret gode billeder. De fik selskab af zebraer, og en elefant som dog holdt sig på afstand. Ikke længe efter stoppede vi ved 3 sjakaler, og for en gangs skyld var det nogle der gerne ville fotograferes, så de brugte tid på at shine hinanden op til det fotoshoot, de var altså ret søde. Vi forlod dem og søgte videre efter flere gode oplevelser. Dem kom der flere af, vi så inden for en km 3 af de store, Bøffel, Næsehorn og Elefant, kattedyrene lader vente på sig. Vi så rigtig mange dyr, flokke af impalaer, zebraer, bøfler, gazeller, vortesvin og bavianer, nogle Jacksons hartebeest, samt mange fugle. 5 timer senere og mange indtryk rigere kørte vi tilbage til lodgen til en tiltrængt frokost.












 Da frokosten var spist satte vi os ud til vandhullet, og ja vi havde da selv en forfriskning med. Her var der et næsehorn, som efter at have slukket tørsten tog sig en middagslur, det fristede da, men sprang over.

  Klar til nyt gamedrive kl 16. Det første stop blev ved bavianer der jagtede hinanden, det gik ikke stille for sig. Én han havde udset sig en hun som han vist havde planer med, men den var en anden han ikke med på, han var sikkert far til ungen som hun havde med... ved ikke om de fandt ud af det, vi forlod dem da det ikke så ud til det ville ske. Derfra kørte vi til en lille P plads hvor der er markering af at man er på ækvator og hey, hvor mange har lige stået på hver sin side af den og kysset hinanden? Vi har.

 Ol Pejeta Conservancy som passer på de sjældne sorte næsehorn blev aflagt besøg. Her blev vi vist rundt af en meget flink ung mand som fortalte en masse om deres arbejde. Han blev meget glad da han fandt ud af at vi følger med i deres arbejde og vidste at de for ikke længe siden flyttede 6 af deres sorte næsehorn op til Loisabasom ligger i den nordlige del af Laikipia. De har på centret et blindt næsehorn, Baraka, som i sin tid var den første unge der blev født hos dem. Det var 14 år gammel da det blev blind efter slagsmål, de kan ikke lide andre næsehorn på deres territorie.... De tog ham ind og plejede ham, og han har nu klaret sig fint hos dem i 15 år.

 Nu stod den på løvejagt, men kunne vi finde dem? Nope! Selvom der ikke var løver så vi igen mange dyr, slangeørn og sorte næsehorn, vandbuk med flere. Det er jo så ikke kun dyr vi kigger på, landskabet er fantastisk her, store åbne vidder, kuperet buskland og så har vi aldrig set Mt. Kenya så flot som i dag, sjældent den er fri for skyer så lang tid som den har været i dag, smukkere baggrund skal man lede længe efter!












 Efter middagen stod den på en sundowner, må jo forberede os lidt så vi måske ikke bemærker hvor hård madrassen er.... Bartenderen har lærling på, så han stod på den udvendige side af baren og vejledte hende i hvordan den skulle mixes, det gik så fint for hende. At han så lige ville hjælpe med at skære papiret af halvdelen af sugerøret var en anden ting. Han valgte at bruge en kokkekniv der var nummeret mindre end et samuraisværd til det, stod og fægtede med det i luften indtil Iben med løftet pegefinger sagde at det vist ikke var noget hans mor ville være stolt af at se. Han gav hende ret, det var nok ikke så smart, og ja, hans mor ville sige det samme. Vi fik snakket og grinet en del sammen med dem, så hyggeligt.



tirsdag den 10. september 2024

Flyttedag til Sweetwater

10-9-24

 Efter endnu en god nats søvn, som det vel må være når man kan tælle opad fra 3 og 4 til nu 5 timers søvn, ja så var det op for at blive klar til at rykke videre mos Sweetwaters i Laikipia. På vej til morgenmaden mødte vi et par andre danskere, de var afsted med Bravo Tours og vi havde set deres bil, men ikke luret at det var dem der var med der. Vi faldt i snak med dem og fandt ud af at de havde været i Afrika mange gange, de var også ramt af den afrikanske syge. Vi fik ønsket hinanden fortsat god rejse, de skulle videre til Masai Mara og vi rykker nordpå. 

 Egentlig havde vi aftalt med John at vi bare skulle køre direkte mod Sweetwaters fra morgenstunden, men han overraskede os med at vi alligevel kunne nå et lille gamedrive på vej ud fra Nakuru, fedt! Det var altså også en skøn morgen med et flot lys over søen, så det gik vi da med til (tror han kender os) Der var forlydender om løver, men dem så vi nu ikke noget til, derimod en masse fugle og andre dyr. 

 Ude af parken fik vi nu fornøjelsen af myldretiden i Nakuru City..... siger det bare, jeg kommer ALDRIG til at sidde bag rattet i en bil i den by!!! Alt og alle krydser vejen hvor det passer dem, og alle er helt overbevist om at de har førsteret. Heldigvis er John en rutineret driver, og en meget rolig fyr så vi kom helskindet igennem det totale kaos og satte kursen mod at vi idag tager turen ned og op tværs over Great Rift Valley, det er altså ret smukt. Vi havde et kort stop ved det 74 meter høje Thompson Falls. Der er faldet godt med regn, så der var pænt meget vand i Den Brune Flod (Ewaso River) så der var pænt tryk på.

 Som planlagt var vi fremme ved Sweetwaters til sen frokost. Efter den sædvanlige snak med kokken fik vi en god frokost og slappede derfra af indtil vi skulle køre igen kl 16. Eftermiddagens gamedrive startede ud med en storgrinende zebra, den var sjov. Ellers bød turen rundt på elegant, giraf, Thompson- og Grants gazelle, bøfler impala, sort og hvid næsehorn, før vi sluttede af med en hyæne der krydsede vejen lige foran os.

 Det er åbenbart rygtedes at vi kan en lille smule swahili så vores tjener kører hårdt på nu, og det er jo bare sjovt at kunne bare lidt, det hænger jo også bedre ved når man prøver at snakke det.

 Nu er det tid til at krybe i laderen, så må vi se om jeg kan sove, vi er jo i telt, og der er en eller anden lille fætter udenfor der trænger gelvaldigt til at blive smurt, den piber i hvertfald med en ret gennemtrængende stemme.... det er nu ret hyggeligt.

Lala salama 















Kenya kalder igen

8-9-24

 Så er den gal igen, den afrikanske syge har ramt os endnu engang, og vi må adlyde kaldet fra Kenya om at vi skal komme tilbage! Vi har igen prøvet at skrue en safari sammen og så fået (købt)  hjælp  til at finpudse den, samt at få de praktiske ting fikset.

 Afgang hjemmefra kl bæ om natten for at komme med et fly kl. ti i syv... ikke en af vores egne gode ideeer, men sådan blev det, første gang med en dagsflyvning for os, nok også sidste.... nøøøj det blev en laaaaang tur. Vi startede ud med sightseeing i København midt om natten, da motorvejen var spærret, valgte dog først at fortælle Iben om det kort før Buddinge, ikke helt populært (heller) ikke på den tid af døgnet, men det gik så fint.

 Vi kom afsted til tiden og var snart i Bruxelles hvorfra vi skulle videre mod Nairobi, her er vi så tilbage ved den gode idé med en dagsflyvning, turen gig nemlig via Kigali, hvilket vi ikke anede noget om da vi bestilte, damn.... Det gjorde det så ikke bedre at vi blev 50 min forsinket der, et batteri til en kørestol var kommet med i kabinen og skulle lige i cargoen før vi kunne lette, det var jo træls. Det viste sig at ejeren af kørestolen sad på sædet lige foran os. Han er krigsveteran fra USA og var blevet skadet i Afghanistan og var afsted med sin mor som hjælper for at mødes med sin forlovede, en afghansk kvinde som han prøver på at få til USA, men det er meget op ad bakke. Da moren havde fortalt om den historie var forsinkelsen fuldstændig glemt og vi kunne kun ønske alt det bedste.

 Kl 23:15 landede vi i Nairobi og blev her modtaget af et par flinke unge mænd som skulle køre os til hotellet hvor vi skulle overnatte. Efter check ind måtte vi et smut i baren og have noget at sove på, havde jo kun været på farten i 22 timer, så gør det jo underværker med en GT, og så kørte der DK mod Serbien på TV, ikke tosset.


9-9-24

Efter en god nat i laderen, nå ja, fra kl. 2 til 6:15 var det op igen. Godt det var en lynlader, sov 7 kvarter i timen, så var rimelig frisk, og nu skulle vi jo hentes af John som også var vores driver sidste år, og afsted mod første stop, så det var med at være klar.

 Turen ud af Nairobi gik fint, ligeså turen langs Great Rift Valley, men hold nu kæft der er nogle der kører fuldstændig råddent, vi så en del spændende overhalinger. Måske de har ansøgninger ude om at blive ansat i et kurerfirma i Danmark....

Vi nåede frem til Lake Nakuru i god tid til frokost, så der var tid til at åbne taget i den iøvrigt nye Landcruiser John har fået, og køre lidt gamedrive, i ved, det med at køre og se på dyr. Researchen var god nok, vandstanden i søen er steget så meget at der ikke længere er de kæmpestore flokke af flamingoer, men alligevel er her smukt og masser af andre fugle og dyr.

 Til frokost blev vi positivt overrasket. Som mange nok ved er Iben fiske- og skaldyrsallergiker, og vi taler altid med kokken når vi kommer til at nyt sted. Nicholas havde SÅ meget styr på hvad det går ud på, han viste os hvad vi kunne tage af i buffeten, alt salat og brød stod for sig selv så der var fri bane. Resten ville han tilberede til os. Til Ibens store glæde kom han ind med både kylling og pommes frites (han har 3 friturer så ingen bekymring der) og ikke mindst en lammekrone. Nu er lam lidt for uldent til mig, så der tryllede han da andet godt frem. Chakula kitamu mno!

Kl 16 var det så afsted på gamedrive. Det er ikke længere muligt at køre hele vejen rundt om søen, da vejen er oversvømmet, men John havde en plan, vi skulle finde de sjældne Rotchilds giraffer som kun findes i dette område og efter lang tids søgen og mange andre dyr i søgeren lykkedes det også, tror Iben talte 16 af dem, fed start på safarien.

 








søndag den 29. oktober 2023

Farvel til Ashnil Samburu og Kenya. We'll meet again

22-09-23


 Rimeligt tidligt op, det er jo desværre hjemrejsedag….. og det sidste skal pakkes, det går så pænt hurtigt, så vi kan komme tidligt til morgenmad og have tid til at nyde det, planen er afgang kl. 8, der er jo langt til Nairobi, og der er markedsdag i Isiolo….


 Vicemanageren sagde "Goodmorning", jeg sagde nej, og hun kiggede mærkeligt på mig, indtil jeg så sagde at vi jo skulle rejse hjem, det var ikke godt, så fik jeg et stort smil. Vi fik serveret en rigtig god morgenmad, igen Gloria vil os det bedste (og jeg kan jo tabe mig når vi kommer hjem) Efter morgenmaden var det tid til at checke ud, lige før vi ikke fik lov til det, vi kunne da bare blive! Vi har plads, vi finder noget arbejde til jer og Gloria tager sig af jer, og de mente det. 


 Vi fik sagt pænt farvel til alle, den sidste var Gloria hvor det blev til en krammer der strammer og på gensyn!


 Nu var der kun den lange køretur til Nairobi tilbage…. det gik så fint, vi var kommet tidligt nok afsted til at undgå for tæt trafik i Isiolo, men alligelvel kom vi først til lufthavnshotellet sidst på eftermiddagen. Her blev vi modtaget af Caroline fra rejsearrangøren, hun havde så medbragt vores kuffert…. altså den til John. Han kunne så tage den med derfra, selvom han jo lige skule tilbage til kontoret alligevel, sikke en tur den kuffert havde. Vi fik sagt pænt farvel til John og taget flere billeder med ham. Selvom Iben og jeg har været afsted henholdsvis 3 og 6 gange og rundet de 150 gamedrives tilsammen er han helt klar til at køre med os igen hvis nu….


 Det var så slut på alletiders bedste safari, en tur hvor vi selv har valgt ruten og hvilke lodges vi ville bo på, og “bare” har haft hjælp på til det praktiske. Egentlig havde vi sagt at vi med denne tur var  færdige med Kenya, Iben har jo været der 6 gange, og jeg 3, meeen vi sagde jo på gensyn…

 

 Tak til jer der har fulgt med, beklager at jeg ikke har fået skrevet hver dag, men mængden af store oplevelser og ikke mindst søde mennesker at snakke med har bare taget tiden.