21-09-23
Igen og igen og…. vi fortsætter stimen og tog tidligt afsted med medbragt morgenmad, igen med Samburu delen som mål, planen var morgenmad ved Pyramid Hill efter ca halvanden times kørsel.
Planer er jo noget der kan være svære at følge, når nu der er flot natur og mange dyr med i ligningen…. der blev set meget undervejs. ørn, et gerenuk kid der diede, sjakaler på jagt efter perlehøns, perlehøns der tog morgenbad i sandet, oryx og en flok elefanter som kan være den samme som vi så i området for 6 år siden. Denne gang syntes matriarken dog ikke at vi skulle have et flot gruppebillede af dem….. det virker som om et eller andet havde generet dem og de var på farten, så da hun satte kursen direkte mod bilen valgte John at bakke væk og dreje fra så de havde plads til at fortsætte på deres rute, som krydsede vejen.
Tæt på at holde tidsplanen, klokken nåede dog at runde halv ni før vi kunne indtage morgenmaden med en fantastisk udsigt foran os, vi kunne herfra se Ashnil i det fjerne.
Det gjorde godt med morgenmad og mere kaffe, så nu var vi klar til de næste 2-3 timer i dette skønne landskab. Vi fik snart set gerenukker på bagbenene, så de allerbedste skud på busken kunne nåes. Endnu et sjældent syn mødte os længere fremme, nemlig en gepard med hele 4 store unger, en rigtig dygtig mor, da det er sjældent at så mange unger overlever så længe, igen, turen der bare bliver ved med at give!
Videre rundt langs floden, nu så langt tilbage at vi var lige over for vores lodge. Her kunne vi fra den anden side se det dige de har bygget siden vi var her sidst. Efter sidste besøg i 2017 hvor de ikke havde fået regn i næsten 3 år blev de desværre ramt af voldsomme nedbørsmængder med oversvømmelse til følge, tidligere omtalte bro, blev også skyllet væk dengang…. der står også et par telte tilbage som blev ødelagt, men hvis alt går efter planen bliver der snart bygget nye, det krydser vi fingre for!
Her er der mange giraffer at se, der gumles løs af akacie grene, det må altså være hård kost med de pigge. Vi så også den gamle elefant med halsbånd igen, han stod op ad et stort træ og hvilede sig, stødtænderne passede vist lige i en forgrening. Efter det kom vi til en anden elefant, den kom gående langs flodbredden og havde åbenbart udset sig en gren højt oppe som den bare måtte ha’, den var tæt på at gå på bagbenene, men det blev til en sjov positur og en snabel i fuldt stræk, så kunne den lige nå grenen. Det gav da billeder af elefant i en vinkel jeg ikke har set før.
Efter endnu en begivenhedsrig formiddag var det igen ved at nærme sig frokosttid så vi måtte tilbage mod lodgen, ja den er da lige på den anden side af floden…. men færgen var der ikke, så vi måtte tilbage over broen. Vi stoppede ved gaten lige før broen, John skulle lige aflevere et brilleetui som vi havde samlet op undervejs.
Der var der nu elefanter lige der hvor vi havde spist morgenmad i går. Der holdt flere biler så vi kunne hverken komme frem eller tilbage, så det var faktisk ved at blive lidt spændende da de valgte at gå ind imellem bilerne….. John sagde så at han havde mødt dem før, de var rare og gjorde ikke noget, men han ville nu også gerne have lidt plads til at kunne flytte bilen, men vi var klemt af en bil ved siden af os, og der var en der holdt på den smalle bro, helt tæt på os, så vi kunne ikke komme hverken frem eller tilbage…. Først da den store elefant gik lidt ind til siden blev der plads til at vi kunne bakke lidt, hvorefter den bil der havde valgt at holde lige foran os på broen gassede op og fræsede forbi…. John var sur på den i….
BTW her fik dem med mobil også fine billeder.
Pyha, nu var vi kommet til det der kedelige tidspunkt hvor det nu var sidste gamedrive på turen, jamen det er bare ikke fedt…. Det blev så endnu et anderledes gamedrive, vi startede ud med at køre langs floden, der sad en stribe gribbe… og de blev siddende. Endnu en pæn flok af de smukke impalaer kom vi forbi, inden vi tog den stejle opkørsel til den knastørre slette ovenfor, sjældent har vi været i så meget støv som her i går…. Nu havde vi en skøn udsigt over floden og lodgen til den ene side, og kæmpe støvskyer på den anden, det var blæst op! Grunden til at det var blæst op var så at der var byger på vej, så inden længe måtte vi stoppe for at få taget slået ned, lidt øv for os, men godt med regn her. Ny situation at skulle side ned og bare kigge ud af vinduerne, ville vi nu se noget? Jow jow, tro det eller lad være , vi så endnu en leopard! Jaja, det var en leopard skildpadde, og den var ude at nyde regnen.
Det blev så ikke til de store mængder, men støvet blev dog lagt ned. Vi kunne nu få taget op igen og nyde den fantastiske duft sådan en byge udløser, og ikke mindst var der et helt fantastisk lys med sol under de mørke skyer. Vi så flere strudse og andre fugle inden vi endnu engang kan sætte et nyt x for en ny art. Foran os stod nu en lille ræv med store ører, en Bat-eared fox, eller Øreræv på godt dansk, hvor fedt var det lige på vores sidste gamedrive? Mega! Meget passende blev de sidste skud af gerenukker, 3 stk. på bagbenene i samme træ.
Sidste aften med besøg i baren, god hyggesnak med bartenderen, han ville gerne med os til Danmark, da han elsker køer og har læst at der er mange af dem i Danmark. Drømmen var at få lov til at malke en ko.
Vi var som de andre aftener på forkant med maden, Gloria havde helt styr på Iben’s allergi, så vi kunne bestille til frokost og havde ikke lang ventetid før maden stod på bordet. Nu var det jo sidste aften, så vi havde da selvfølgelig valgt at få de altid fine og gode desserter med. Godt mætte sad vi nu og nød det sidste af vinen, da der igen, som første aften, blev rumsteret i køkkenet med musik, nok en af de andre gæster der havde fødselsdag…, skønt at få Jambo Bwana med endnu engang.
Ganske rigtigt kom hele køkkenpersonalet, tjenere, bartendere og manageren nu dansende og syngende ind i restauranten, medbringende en kage. De startede med at komme forbi vores bord, videre til de andre og rundt i hele restauranten før de vendte tilbage til os og slog ring om bordet, dansende, syngende og klappende. Nu fik vi serveret kagen med teksten “Kwaheri na karibu tena” Farvel og velkommen igen, altså, der var ikke et øje der var tørt. Manageren holdt en lille tale og takkede for at vi havde valgt dem igen, og så med 4 overnatninger denne gang, sidst havde vi haft 3. Normalen er max 2….. De var igen meget glade, og kunne jo se at vi nød stedet og naturen meget her, så vi er meget velkomne tilbage. En meget rørende og hjertevarm oplevelse! Tror så de andre i restauranten stadig tænker, hvem f…… er de??? Vi spiste kage og delte med personalet.
Vel ikke nødvendigt at sige vi gik glade i seng, men gør det alligevel, vi gik glade i seng!
