Den der airstrip

16-09-23

Tid til at komme videre og dermed farvel til Amboseli og Kilimanjaro. Jeg nævnte vist tidligere at jeg ikke havde brug for at flyve mere lige den næste uges tid, men hey, nu er der jo gået en uge, så nu skal der flyves! Denne gang dog ikke i en stor maskine, men derimod et lille Cessna Grand Caravan, som har plads til 11 passagerer, med retning mod Wilson lufthavn i Nairobi, og derfra videre til Nanyuki og Aberdare Country Club. Et valg vi havde truffet for ikke at sidde i bilen i 9-10 timer (havde det været gamedrive og vi kunne stå op var det noget helt andet) Det betød jo så at vi måtte sige farvel, men dog på gensyn til John, da han skal køre op og fortsætte som driver i morgen. 

 Her er der endda asfaltbane, så vi fik en helt jævn start på turen. I øvrigt en dygtig pige der var pilot, hun havde helt styr på sit lille fly. Det var fedt at flyve i det lille fly og se det hele fra oven i stedet for fra vejen

Vel fremme i Nairobi havde vi kun kort ventetid før næste lille fly, dog lidt større, et Twin Otter, skulle bringe os det sidste stykke til Nanyuki. Det viste sig dog at ruteplanen var ændret, vi skulle lige forbi Loisaba og sætte passagerer af der først, pæn omvej, men pyt, det var til samme pris, og vi fik set lidt mere fra lav højde. Her med næsten jævn grusbane som vores næste kvindelige pilot lavede perfekt landing og start på. I Nanyuki blev vi hentet af en chauffør fra country clubben. 

 Efter frokost var vi ude at gå en lille tur, godt at få rørt skankerne lidt. Der er masser af dyr på området omkring lodgen, impalaer, zebraer, eland antiloper vortesvin og andre. De går også rundt på den 9 hullers golfbane der er, det er f.eks. vortesvin der passer greenen, den var pænt tætklippet…. De har så åbenbart lidt respekt for golfbolde, de sprang ihverfald til side da vi gik forbi tee stedet, og vi havde altså ikke engang golfkøller med…. 

 Efter gåturen sad vi på den lille veranda der var uden for boligen og hyggede os, nu var det blevet regnvejr, så vi kunne ikke lige sidde under åben himmel. Der fik vi besøg af påfuglene som der var mange af der, først en han, men den blev da snart vippet væk af en anden som åbenbart havde førsteret på stedet. Iben snakkede lidt med ham, ja hun kan så sige næsten som en påfugl…… siden kom der flere til som ville snakke med. Tror så Iben skal øve sig lidt mere på påfuglsk…. hun havde åbenbart inviteret dem til fest, de valgte i hvert fald at holde en på taget kl. 4 om morgenen hvor de skræppede op….