Efter den sorte panter gik vi i hundene

31-08-26

 Med gårsdagens succes var det ikke svært at komme tidligt ud af fjerene igen, selvom det godt nok er lidt køligt i den halvåbne hytte med 13 grader. Dagen skulle bruges i et andet område i Mpala, da vores kvote hos Giza var opbrugt (desværre)

Igen afsted med morgenmad der skulle indtages i bushen på et tidspunkt. På turen ind i parken krydsede vi floden, det kan lade sig gøre på denne årstid, men når engang regnen kommer må der en længere køretur til for at køre over broen. 

 Der gik ca. en time med at trille rundt og nyde det smukke landskab i morgensolen, der blev set bavianer på toppen af en høj klippe, der er der fred for leoparderne, og også her var der vildt mange Dik Dik og også både almindelige zebraer samt de smukke Grevy’s zebraer som også er i Samburu.

 Nu fik Alvers et pip om at der var noget spændende tæt på og vi blev bedt om at holde fast, da der kom lidt fart på. Snart kom vi til et lille akacietræ hvor der stod 5 vilde hunde omkring, fedt fedt, dem havde vi også håbet på at se, så vi var glade. Der var så en grund til at de stod rundt om træet for oppe i det sad der nemlig en leopard som de havde jaget derop. Nu var det ikke verdens største akacietræ så den stakkels leopard sad ikke ligefrem godt, faktisk ret klemt imellem de tætte grene med mange pigge, men alternativet med 5 vilde hunde der gerne ville sætte tænderne i den var værre. Hundene hoppede op af stammen ind imellem og leoparden hvæsede ad dem… så lagde de sig ned et stykke tid før de igen skældte ud og forsøgte at nå den, før de så fortrak. Dog gik der ikke længe før de var tilbage, jojo, det var et forsøg på at lokke leoparden ned fra træet, men den var på vagt. Fjerde gang de prøvede på at lokke leoparden ned lykkedes det, men den snu kat havde styr på de hunde, for de var løbet så langt væk at den kunne liste ubemærket ned fra træet og så ellers skynde sig væk, skjult i det høje græs. Fed fed fed oplevelse!!!

 Vi kørte i den retning vi så leoparden forsvinde i, men væk var den. I stedet kunne vi nyde synet af et par giraffer og nogle Grevy zebraer i gang med morgenmaden, de blev ikke forstyrret af den hyæne der nu dukkede op. Den ænsede heller ikke dem, noget gik i næsen på den. De vilde hunde havde efterladt lidt rester, knoglerne kan de ikke klare, men det kan hyænen med sit kraftige bid, så den var på sporet af et let måltid. Hyænen var rundt og snuse for at finde de rester, men hov, nu kom de vilde hunde tilbage, de havde altså ikke planer om at dele med nogen og så kan det da nok være at hyænen fik benene på nakken og stak af, heller ikke den skulle nyde noget af at byde de vilde hunde op til dans. Det hele skete så “desværre” så tæt på at de ikke rigtig kunne være i søgeren på kameraet, og ja for tæt på til at fokusere, men tak for kaffe, en morgen der bare gav de fedeste oplevelser! 

 Nu nævnte jeg kaffe, og ja det var da blevet tid til at vi også skulle have morgenmad. Der blev fundet et sted med en fantastisk udsigt over området og den blev ikke dårligere af at solen tittede frem efter en overskyet morgen. Kaffen blev så ikke så god, vi var kommet afsted uden stempelkande og det bliver altså ikke så godt bare at hælde de bønner i koppen…. 

 Da morgenmaden og den tynde kaffe var indtaget trillede vi videre, der blev set stort og småt, en elefant der poserede for os, en mangust der holdt udkig fra en lille tue og ved et vandhul var der masser af impalaer og zebraer, både almindelige og grevy’s. Efter sådan en morgen skulle der en GT til i frokostpausen og så er det jo fedt at de har en lokal gin KO der er rigtig god og imens den blev nydt var der også tid til at kigge på fuglene der holdt til i de store figentræer.

 Eftermiddagens gamedrive startede med at vores driver Peter efter at have passeret floden måtte stoppe op for at reparere “vejen” da bilens undervogn efter morgenturen ramte ret hårdt imod kanten som er sten, BUM sagde det. Nu skulle der stables flade sten de rigtige steder for at undgå det og der blev flyttet lidt frem og tilbage før han var tilfreds. Skal vi sige at Peter så lidt sjov ud i hovedet da jeg sagde “Peter kujenga barabara” måske også usportsligt at de på tredje dagen finder ud af at vi kan en del swahili :-)

 Vi så ikke alverden i løbet af turen, lidt giraffer og et par Thompson gazeller….. Det blev også til et fint stop i en lille kløft hvor der er et vandhul, faktisk kan der være et lille vandfald i regntiden, Da der kun er én vej derind er det et sted kattene ofte ligger på lur så der blev lige larmet lidt og kastet lidt med sten inden vi forlod bilen.

Panteren var ikke lyserød

29-08-26

 Skiftedag og vi troede vi kunne sove længe, men nej, vi skulle køre 7:30 så det var tidligt op så vi kunne nå at tjekke ud før morgenmaden. Da formaliteterne var ordnet spurgte manden i receptionen om hvor vi skulle hen, og da vi sagde Laikipia begyndte han at grine, vi spurgte hvorfor? I rejser den modsatte vej! Alle andre tager til Masai Mara. Ja da, sådan er vi, vi gider ikke så mange andre.

 Igen havde Sarah været på forkant og spurgt hvad vi gerne ville have, buffeten var nemlig også udelukket her, alt skulle være sikkert, fedt! Sarah kom med maden og igen var det bare godt. Hvis vi vinder i Lotto er der en lodge der kommer til at mangle en kok! Inden vi kørte fik vi taget billeder sammen med hende og sagt pænt farvel, og måske på gensyn.

 Retningen blev sat mod nord og den fede tur igennem Rift Valley (altså når det ikke er til Mara) ned og op med skønne udsigter. Da vi kom til Nyahururu og drejede fra blev vi hurtigt klar over at vores chauffør ikke kendte vejen videre og han var ikke til at bruge google og vi har ingen forbindelse. 

 Da vi kom til næste by var morgenkaffen filtreret og klar til at komme ud igen, men der var ikke just nogen steder med gode toiletter, til sidst kom vi dog ind på regionshoved kontoret hvor vi fik lov at komme ind. Heller ikke her var der nogen der kendte til vores destination, OL Gaboli… vi skulle nok bare køre lidt længere ud og dreje til højre. Som sagt, så gjort…. Vi kørte og kørte, lad os sige det sådan, vi var kommet på landet! Mødte vi mennesker var det mest masaier der vogtede deres geder og de vidste absolut heller ikke noget om Ol Gaboli, spændende. Der kom en lastbil og chaufføren mente at vide at der skulle være en bro og så skulle vi til højre, javel ja. Vi kom ikke over en bro… og vejen blev ikke just bedre, måske vi var i nærheden, for vi havde hørt at det var en dårlig vej dertil.

 Nå vi var blevet sultne og gik ombord i de madpakker vi heldigvis havde fået med, selvom vi nemt burde nå frem frokost. Maden blev da i den grad rystet på plads, det er måske ikke optimalt at spise samtidig med at man får afrikansk massage…. (kørsel på meget dårlige veje)

 Nu mødte vi en personbil, Det var 3 kvinder med chauffør på vej til en lille by vi var kommet igennem, den ene af dem mente at vide at vi var kommet alt for langt, da hun havde hørt om stedet. Vi skulle følge dem og det gjorde vi, det vil sige at vi indhentede en lastbil og Hamidi stoppede den for også lige at spørge om vej der. De skulle køre lige forbi førnævnte bro, så nu hægtede vi os på dem, og ja, efter godt en times kørsel tilbage ramte vi broen og herfra var det næsten ikke svært at finde frem. En af de ansatte fortalte at han kender hvert et kryds på vejen til Nakuru og at turen ikke skulle tage meget mere end 4 timer…..

Efter godt 6 timer på vejen hvor vi havde set en hel del af Laikipia kom vi frem til Ol Gaboli, vores hjem for de næste 6 nætter. De havde frokost klar, men nu havde vi jo spist…. tænker ikke maden gik til spilde. Da de formelle ting med indskrivning var overstået ville Iben lige som altid gerne tale med kokken omkring allergi, også selvom det var meldt godt ud fra rejseselskabet. Det gik ikke helt som håbet, den unge pige kunne fortælle at hun havde hørt om det på morgenmødet… ikke særligt betryggende, altså hun var da klar over at det var noget med fisk og skaldyr. Iben blev ked af det og flere folk kom til, først Alvers, som viste sig at være vores guide på opholdet og senere manageren Peter. Da Peter kom blev der hurtigt taget beslutninger, menuen for den kommende uge blev ændret så der slet ikke var fisk på, og de bruger ikke diverse farlige saucer, fedt, så var der ro på igen.

 Vi blev indlogeret i Banda nr. 5, ja det er den der ligger længst væk, men Iben var frisk på det, og hey, den ligger ret smukt i et sving på den brune flod, skønt.

 Da alt var afklaret så vi frem til vores første gamedrive her, men ak, det blev til en lang næse…. der var ikke booket en bil til os og den der var skulle bruges til bushdinner, ØV! Som et plaster på såret tilbød Peter os en sundowner tur så vi ikke “bare” skulle være på lodgen resten af dagen, vi sagde ja tak. Køreturen til stedet foregik i den absolut ældste Landcruiser vi har kørt i, men hey, det er jo en Toyota så ingen problemer der.

30-08-26

 Godmorgen klokken tidligt, her må vi nemlig godt køre ud før kl 6.30. I dag var dagen vi har set frem til længe! Morgen gamedrive til Mpala nord hvor den der sorte kat Giza (mørke på swahili) går rundt. At vi så fik at vide at hun ikke var set de sidste 5 dage fordi hun er ved at smide sine 18 måneder gamle unger hjemmefra var jo ikke opløftende…. Vi kørte rundt i området med en ranger ombord, det skal der være, nåja vi havde jo også fundet ud af at der var både driver og guide til os, så nu var vi som i Indien 5 mand i bilen… ikke noget vi havde hørt om.

 Vi trillede rundt i det forholdsvis tætte busklandskab og søgte efter Giza, men det så godt nok svært ud! Der blev set en del af de dyr vi kender, men nej Giza var åbenbart for godt gemt i skyggerne så efter nogle timer var der pause og tid til morgenmad som blev antaget ved Den Brune Flod med udsigt til zebraer. Håbet var absolut ikke opgivet, så med fyldte maver trillede vi videre, nød det for os nye, men smukke landskab, så flere dyr, især Dik Dik, aldrig har vi da set så mange af dem. Det gik dog som så mange gange før, ingen Leopard, men vi ved jo at de er sky, så ikke den helt vilde overraskelse.

 Nu var det blevet sådan efter vi havde booket turen, at der var kommet restriktioner på kørslen i området, så nu koster yderligere gamedrives efter den sorte leopard 150$. Siden det ikke var under de forudsætninger rejse selskabet havde solgt turen til os havde vi på forhånd fået én ekstra tur efter Giza med i pakken på deres regning og vi aftalte med Alvers, vores guide at give det et skud mere allerede om eftermiddagen.

 Lad mig bare sige med det samme, det var en god plan! Vi havde ikke kørt længe før vi så den sorte panter og Giza valgte at gå lige forbi vores bil, som i lige forbi. Iben stod som altid op på sæderne, jeg valgte at sætte mig ned på sæderne, da det var en bil med kanvas sider som var rullet op så der var fri udsigt. Som Giza nærmede sig fik først Iben et blik fra hende, og derefter Jeg. Sidder her med gåsehud bare ved tanken om at en leopard kigger dig direkte i øjnene på under en meters afstand, en følelse som jeg ikke rigtigt kan beskrive, men altså, det gik lige i hjertekulen. WOW!!!!

Den sorte kat havde dårligt rundet bagenden på bilen før den satte i løb, et par sjakaler skældte højlydt ud fordi hun var der. Giza bryder sig ikke om larmende sjakaler der laver uro, så nærmest inden vi havde fået løftet kamerat for at skyde drømmemotivet var den vilde jagt igang, de sjakaler skulle vises porten! Var det fedt? Det tror jag da nok lige! Nu var sjakalerne så ikke helt enige  med leoparden så der blev da bjæffet af den, hvilket resulterede i mere sjov for os der kiggede på. 

 Vi var så heldige at hun gik over og satte sig ved et træ og poserede for os i et stykke tid inden hun luntede videre og nu fik vi også pletterne at se i sollyset. Hun var lidt rundt og mærke territoriet af inden hun til sidst valgte at ligge sig i skyggen i noget tæt buskads så vi ikke rigtig kunne se hende. Da det var pænt lunt blev vi efter et stykke tid enige om at hun skulle have fred, så en oplevelse for livet kørte vi videre. Resten af turen blev der ikke taget mange billeder for det er altså svært når man har armene over hovedet! Blev det fejret med en GT? Det tror jeg nok!!! Til aftensmaden fik vi vist et ungt par der havde krydset fingre for at vi ville se Giza lidt billeder og de var glade på vores vegne. Alt i alt en god dag på kontoret.