Ved havet, shh

4 september

Bøvlet med indtjekning betød jo så at vi endnu engang måtte tidligt op for at ringe til vores agent.... skal vi nøjes med at kalde det TRÆLS!!! Igen fik vi beskeden om at vi da bare skulle have brugt hotlinen... det kan i jo finde i jeres rejsedokumenter, som tidligere nævnt! Igen måtte vi fortælle at vi ikke har det nummer.... og jeg var igennem alt for at være sikker. Nu bad jeg så om at få at vide nøjagtig hvilken mail den var i! Gæt engang, den havde han da glemt at sende til os! Nu kom der så mange beklagelser, undskyldninger og forsikringer om at der ikke var flere problemer, og nå ja, det var jo hotellet der havde problemer.... vi kom kun en halv time senere til morgenmad end aftalt.....

Vi bestemte os for at gå den tur der var langs stillehavskysten, en tur på godt 5 km frem og tilbage, med mulighed for lidt omveje. Det var en smuk tur i det flotte vejr, og nok havde vi fået at vide at det var en flad rute, men lidt op og ned gik det, og selvom der var mange stop ved udsigter, kunne vi godt holde varmen. Det blev så også kun Iben og jeg der nåede ud til enden af ruten, da Lone og Leif hørte et par fadøl kalde på dem, så de måtte vende om.

Da vi efter turen tilbage, med omveje, bla. forbi de gamle cedertræer, som ikke stod tilbage for fætrene i Cathedral Grove, man føler sig lille der, kom tilbage til hotellet sad L&L med deres øl på terrassen og vi valgte efter længere overvejelse (nøøøj 2 sekunder kan føles laaaaange) at gøre dem følgeskab, da vi jo var blevet tørstige af den lange tur, og det var jo skønt at sidde ved Stillehavets kyst med en kølig pils ved hånden. Vi blev siddende der til kl happy hour var slut.... L&L fik cola til maden!

Bjergkøbing grandprix

3 september

Igen i dag kunne vi komme tidligt op, endnu en sejltur på jagt efter bjørne ventede inden vi desværre må forlade dette fantastiske sted. Det var en skøn morgen, solen skinnede igennem skyerne og vi fik set et glimt af hvor smuk fjorden er. Da der ikke var udsigt til regn, blev bådens tag lagt ned, så der var fri udsigt, skønt! Vi sejlede afsted på det rolige vand fik efter kort tid øje på en bjørn i vandet, men desværre på lang afstand, så vi nåede ikke frem til at få billeder af den der. Dog kom vi tæt nok på, til at se den stige op af vandet, hvorfra den hurtigt forsvandt i vegetationen.... Den blev ved at pusle rundt i krattet uden for synsvidde, øv at den ikke ville lege med os! Eller måske det var det den gjorde.... Det var alligevel skønt at vente der, vi fik set Bald eagles, traner, isfugl med mere, så alt i alt en dejlig morgen!

Vi fik sagt farvel til de guider vi havde hygget os sammen med om aftenen, og steg ombord på det lille vandfly, denne gang Iben og jeg i det første, mens Lone og Leif måtte vente på det næste. Det blev igen en tur med flot udsigt over fjordene og de små øer, nå ja der var så lige lidt små huller i luften så vi hoppede lidt et par gange.Da alle mand havde fået fast grund under fødderne igen, fik vi hurtigt vores bagage, så bilen kunne kke til den videre færd.  

Næste stop blev Cathedral Grove, en skov med kæmpe træer, de højeste er 87 meter, eller noget i den stil, målebåndet smuttede desværre for mig da jeg klatrede op for at tjekke.... damn! Jeg fik givet det største træ det kram jeg havde sat i banken til det sidst jeg var her. Efter det trillede vi videre mod Ucluelet, sikke en køretur det blev! Det var op og ned ud og ind hele vejen, især det sidste stykke var lidt krævende for chaufføren (ja det var da selvfølgelig Iben) med skarpe sving og en 18% stigning, op ad bakke!

Vi nåede frem til vores hotel, Black Ocean Front, der gad vi godt bo. At det så endnu engang blev besværligt at tjekke ind overraskede os egentlig ikke..... endnu engang fik vi at vide at der var 2 værelser til Iben og jeg og et til Lone og Leif... Iben og jeg er altså ret glade for hinanden og har ikke bestilt hver vores værelse! Sammen med den flinke receptionist blev vi enige om at 2 værelser var nok, og vi blev indlogeret for de næste 2 nætter. Vi nåede lige happy hour inden vi skulle nyde en god middag på vores anden bryllupsdag.

Én på opleveren

2 september.

Så kom dagen vi alle så frem til! Ingen havde problemer med at komme tidligt op, for nu skulle vi afsted til Knight Inlet, hvor der er gode muligheder for at se grizly’er, de der forvoksede teddybamser.
Vi fik hurtigt overstået morgenmaden, og kørte den korte tur ud til stedet hvor vandflyene fløj ud fra. Vi blev tjekket ind og var snart klar til afgang, piloten spurgte om der var en der havde lyst til at være co-pilot, og Iben var vaks og meldte sig straks. Hun steg først ombord og vi andre fulgte efter, 8 gæster og 2 medarbejdere fra lodgen. Det blev en fed flyvetur i lav højde imellem bjergene, fantastisk oplevelse.

Vel fremme på Knigt Inlet  blev vi guidet igennem det program der ventede os det næste døgns tid, jojo der var fart på, ingen tid at spilde! Efter introduktionen til lodgen, var der lige tid til en kop kaffe, inden vi skulle have iført os en varm jakke med indbygget redningsvest, og første sejltur ventede os.
Inden læge var vi afsted, og efter en god halv times tid var der gevinst, en flot grizly poserede for os på kysten, FEDT!  Det er altså bare en oplevelse at se dyrene hvor de hører hjemme, i natueren!
Tror da nok der blev skudt heftigt løs med kameraerne, så med lidt held er der et billede hvor den smiler til fotogefen.... Vi måtte efter et stykke tid forlade den, da det var blevet frokost tid, men en fantastisk oplevelse rigere var alle mand glade.

Efter frokosten var vi klar til næste punkt, at blive sejlet/kørt ud til en stand der var bygget op ved laksenes gydekanaler. Der var en del Laks, men da vandet stadig er for varmt, stod de stand-by og var ikke begyndt at springe for at komme op  ad strømmen, øv! Vi stod der i et par timer, men der kom ingen bjørne.... vi så dog nogle Bald-engles, så vi havde trods alt lidt brug for kameraerne, heldigt nok, nu de er kommet med..

Nu ventede tredje tur på os, endnu en sejltur, denne gang med tidevandet der var kommet ind, så vandet nu stod godt 4,5 meter højere end inden første tur, så vi kunne komme længere ind på floden.
Der gik ikke længe inden vi mødte en sortbjørn, men den gik desværre ind i buskene, så vi kunne kun se hovedet, eller en pote ind imellem......klik klik klik lød det hver gang den rørte lidt på sig, men ud kom den ikke, så det blev det for dagen, bortset fra lidt Bald eagles....

Det blev en hyggelig aften, som efter maden, bød på besøg i souvenir butikken, et foredrag om bjørne ved Samantha, en af guiderne, og til slut lidt hygge med nogle af guiderne i baren over en gin... eller var det to... trætte efter endnu en aktiv dag krøb vi til køjs for at lade op til morgenturen.

Tag chancen eller....

1 september

Efter en hyggelig aften sov vi igen længe og var først klar til morgenmaden kl 8.
Det skulle så vise sig at blive en af de få negative oplevelser herovre...  Iben er som mange ved skaldyrs allergiker, og nævnte det som altid når vi bestiller mad på en restaurant, fint nok, ikke noget problem, det tager vi hånd om, sagde tjeneren. Det gjorde de så bare ikke helt, for der var friterede kartofler med.... som vanligt spørger Iben igen, er i helt sikre på om der nu ikke har været rejer eller fisk i frituren? Nah, det tror jeg ikke. Hmm, spørg lige kokken igen! Hum kom nærmest løbende ind og rev tallerkenen væk fra Iben, du må ikke spise det! Vi brokkede os selvfølgelig over det, da vi havde spurgt gentagne gange inden om de havde styr på det og var blevet forsikret om at alt var ok hos dem..... og så fik Iben lige kommentaren her med “Med din allerge er det jo en chance at tage hver gang du er på restaurant”  Tror i tjeneren fik drikkepenge? Bliver nok også nød til at runde Tripadvisor..... Heldigvis skete der ikke noget  ved det, men Iben var rystet, og fik ikke spist noget

Efter det kunne det kun gå for langsomt med at komme videre, og vi fik pakket bilen og kørte mod Campbell River. Vi valgte at tage kyst vejen, slet ikke noget dumt valg, der var igen pænt flot, og hey, den strandvej var da bedre end  strandvejen i whiskybæltet hvor de må døjes med udsigten til Sverige!

Vi fandt hurtigt hotellet, og for en gangs skyld var der ikke problemer ved indtjekningen, fedt. Vi kunne ikke spise på hotellet, men blev anbefalet nogle steder, og for at være på den sikre side valgte vi at besøge stederne, så vi kunne høre om de kunne servere for alle mand. Det kan vi selvfølgelig, alt er adskilt her, godt så. Tilfredse med det svar slog vi os ned og fik en kop af de lokale drikkevarer, inden vi gik videre i det fine vejr, nå ja, ifølge de lokale den køligste dag i over 2 måneder....

Efter at have gået lidt rundt i byen, vendte vi tilbage til Moxie’s for at spise. Igen med de obligatoriske oplysninger fra Iben. Vi får bestilt en steak, alt er fint, altså indtil tjeneren kommer og siger at det kan Iben ikke få, da de også bruger deres stegeplade til hummere! Jo fint nok at de siger det, men ikke lige den besked vi fik da vi bestilte bord! Det endte med at Iben fik en pizza, den var vist ok....  Det blev om ikke andet en billig dag på drikkepenge kontoen, men synd for Iben.

Skiftedag

31 august.

Så var dagen kommet , hvor vi  skulle forlade fastlandet og tage den lange tur til Vancouver Island..

Vi stod tidligt op så vi var klar til at køre kl 6 så der var god tid til at nå færgen kl 14:30. Det var jo knapt nok blevet lyst, så der var lidt dyr at se på vejen, faktisk stod de første White tail bucks på marken ved Nakiska Ranch, god start på dagen!

Vi kørte ned over Kamloops hvor morgenkaffen blev nydt i højt solskin, dejligt. Derfra videre mod Vancouver på en fantastisk flot køre på highwayen, det gik op og ned, rundt til højre og venstre, sikke et landskab, en krumme mere kuperet end den jyske hede! Samtidig en fornøjelse at køre her, da alle holder pæn afstand og kører efter forholdene, bare det var sådan i DK også!

Selv den lange tur ind igennem Vancouver gik fint, tæt trafik på den nu 3-4 sporede highway1, men helt uden problemer, dog ville vi gerne have set et skilt eller 2 mere mod færgen.... Vi kom frem til Horseshoe Bay og færgeterminalen, hvor vi så konstaterede at Leif havde set forkert på papirerne og vi var kommet en time for tidligt, så vi blev sendt ud af køen.... damn. Vi gav ikke sådan lige op, så fra vores parkering gik Iben over til terminalen igen, og hov, nu kunne vi alligevel komme med første færge, fedt! Det var en dejlig tur over, vi så lige et blæs fra en hval på vejen.