lørdag den 8. september 2018

Bjergkøbing grandprix

3 september

Igen i dag kunne vi komme tidligt op, endnu en sejltur på jagt efter bjørne ventede inden vi desværre må forlade dette fantastiske sted. Det var en skøn morgen, solen skinnede igennem skyerne og vi fik set et glimt af hvor smuk fjorden er. Da der ikke var udsigt til regn, blev bådens tag lagt ned, så der var fri udsigt, skønt! Vi sejlede afsted på det rolige vand fik efter kort tid øje på en bjørn i vandet, men desværre på lang afstand, så vi nåede ikke frem til at få billeder af den der. Dog kom vi tæt nok på, til at se den stige op af vandet, hvorfra den hurtigt forsvandt i vegetationen.... Den blev ved at pusle rundt i krattet uden for synsvidde, øv at den ikke ville lege med os! Eller måske det var det den gjorde.... Det var alligevel skønt at vente der, vi fik set Bald eagles, traner, isfugl med mere, så alt i alt en dejlig morgen!

Vi fik sagt farvel til de guider vi havde hygget os sammen med om aftenen, og steg ombord på det lille vandfly, denne gang Iben og jeg i det første, mens Lone og Leif måtte vente på det næste. Det blev igen en tur med flot udsigt over fjordene og de små øer, nå ja der var så lige lidt små huller i luften så vi hoppede lidt et par gange.Da alle mand havde fået fast grund under fødderne igen, fik vi hurtigt vores bagage, så bilen kunne kke til den videre færd.  

Næste stop blev Cathedral Grove, en skov med kæmpe træer, de højeste er 87 meter, eller noget i den stil, målebåndet smuttede desværre for mig da jeg klatrede op for at tjekke.... damn! Jeg fik givet det største træ det kram jeg havde sat i banken til det sidst jeg var her. Efter det trillede vi videre mod Ucluelet, sikke en køretur det blev! Det var op og ned ud og ind hele vejen, især det sidste stykke var lidt krævende for chaufføren (ja det var da selvfølgelig Iben) med skarpe sving og en 18% stigning, op ad bakke!

Vi nåede frem til vores hotel, Black Ocean Front, der gad vi godt bo. At det så endnu engang blev besværligt at tjekke ind overraskede os egentlig ikke..... endnu engang fik vi at vide at der var 2 værelser til Iben og jeg og et til Lone og Leif... Iben og jeg er altså ret glade for hinanden og har ikke bestilt hver vores værelse! Sammen med den flinke receptionist blev vi enige om at 2 værelser var nok, og vi blev indlogeret for de næste 2 nætter. Vi nåede lige happy hour inden vi skulle nyde en god middag på vores anden bryllupsdag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar