Smukke vandfald.

30 august

Det gjorde godt at sove til kl 7:30 efter gårsdagens lille travetur, så var  vi da klar til endnu en dag med vandrestøvlerne på. Først startede vi selvfølgelig med en solid morgenmad med hele svinerie tså der var benzin på til hele dagen, da vi ikke spilder tiden på frokost.

Vi trillede stille og roligt  op mod Helmcken Fall, planen var at starte med at gå ind til den via en rute på ca en time fra p-pladsen, men ak, den var ikke blevet åbnet endnu..... så vi måtte køre op til næste vej og se om der var åbnet op ind til udsigtspunktet, det var der heldigvis, så vi kunne se det største vandfald i området. 

WOW et syn, og en lyd der mødte os da vi kom ud til dalen! Der er tryk på det vandfald skal jeg hilse og sige. Vi kunne mærke at det blev køligere da vi kom derop pga. den kraftige støvregn der kom fra det 141 meter høje fald. Det var dog også tydeligt at der var en grund til at der havde været lukket af, den kraftige røg lugt hang tungt i luften....  Der blev fotograferet fra alle tænkelige vinkler, med filtre osv.... selvfølgelig nød vi også bare synet og lyden. Da vi gik derfra havde Iben nær fået et egern med sig, men det valgte dog at løbe egne veje, dog satte det sig fint til et par portræt billeder.

Nu fik vi jo ikke den motion vi havde forventet, men det kumme jo nåes endnu, så vi valgte at køre til Moul Falls længere nede af bjerget. Det var en tur på 2,9 km, men igen, det var ikke just ud ad lige landevej, så det tog en god times tid at komme frem til første udsigtspunkt. Der kunne vi se det oppefra, med smuk udsigt over dalen. Det var jo ikke helt nok, så vi tog den ret bratte tur ned til bunden af dalen, ikke helt Iben´s kop the, men hun klarede turen ned flot, og vi fik set vandfaldet fra neden af, igen et smuk syn. Der var mulighed for at gå bagom vandet, men vi undlod at tage turen, da de der gjorde det blev en anelse våde af det. Det viste sig så at vi ligeså godt kunne have gjort det, for på turen tilbage til bilen fik vi da lige en frisk byge og et par tordenskrald med.....

Bjergbestigning

29 august.

Vi sov længe, da morgenmaden først serveres kl 8:30, det var skønt! Ikke mindre skønt var det at få hjemmebagte boller til morgenmaden, de var et hit hos alle mand. Der blev spist godt, så vi var klar til endnu en dag i den friske luft, ja regnen der er kommet har lagt røgen ned, det er dejligt!

Lars som har ranchen fortalte efter morgenmaden lidt om hvad vi bør se, og ikke længe efter var vi på vej mod første punkt, Dawson Falls, et 110 meter bredt vandfald, det var ret fint, og jo, det kunne også høres. Næste stop skulle have været Helmken Falls, Canada’s højeste vandfald, men ak.... vejen var spærret efter en brand på ruten i sidste uge, damn! Nå, men vi måtte jo trille videre, og da det var begyndt at regne blev vi enige om at køre til Clearwater Lake som var ca 35 km højere oppe ad vejen. Det var en kringlet tur, hvor det meste viste sig at være på fedtet grusvej men det gik nu helt fint. 

Vi startede med at besøge den lille café der er ved søen, fik en kop kaffe, og vi spurgte om spændende steder at de der, fik udpeget en lille rute som skulle tage godt en time, det gjorde den også! Første del var pænt plan, og det gik fint, først da vi nåede turen til Osprey Lookout, blev det lidt udfordrende terræn, eller måske jeg skal sige meget. Vi gik og gik, pænt meget opad, og efter ca 50 min nåede vi et punkt hvor de andre var ved at ved at være møre, og vi anede ikke hvor langt der var til toppen. Jeg besluttede mig for at fortsætte alene, og kunne da hurtigt konstatere at det nok var en god plan. Tror da nok lige at det blev endnu mere op ad bakke, men op kom jeg.

Desværre ikke helt den udsigt jeg havde ventet, men lidt pænt var det da! Nu skulle jeg så ned igen, ikke just en hurtig nedstigning, det var mere besværligt end turen op.

På vejen ned til Nakiska blev det til et par stop ved udsigtspunkter, bla. Baileys Chute, det var dog vand og ikke Baileys der var i floden.... Vi fik spurgt de parkbetjente der holdet ved den spærrede vej til Helmken Falls om der mon blev åbnet i morgen, højst sandsynligt sagde de, så vi håber det sker.

Efter den gode laks vi fik serveret var spist, gik Lone og Leif trætte efter dagens tur i seng, mens vi blev siddende og faldt i snak med de andre gæster, et par fra Tyskland og et par fra Frankrig i halvanden time, det var mega hyggeligt!

Fuld fart på

28 august

Så er det blevet tid til at køre videre fra Jasper og begynde turen ud mod kysten. Selvfølgelig er det alt for tidligt, der kunne bruges meget mere tid i The Rockies, men meget mere venter os, og det er jo heller ikke slut med bjerge endnu. Vi fandt uden problemer fra vores hotel ved Pyramid Lake  og ind gennem Jasper, nu havde vi jo også set en del af den i vores søgen efter Hampton Inn..... Vognen fik lidt juice på, og vi satte kursen mod Blue River for at få en sejltur på Thompson floden. Under vejs gjorde vi stop ved Mt. Robson, Canada’s højeste bjerg på små 4000 meter.... det kan de sagtens sige, vi så nok ikke mere end halvdelen af den.... skyerne hang lavt.

Efter en flot køretur var vi fremme ved Blue River, hvor bjergene var pakket ind i dis, dog ikke mere end vi kumme se dem. Vi fik købt billetter til en River Safari, først en tur i deres nye katamaran kanoer so gled nærmest lydløst over vandet, og derefter en tur i jetbåd på floden.

På første del nød vi roen og det smukke landskab. Det var så en af de meget få ture om året hvor der ikke blev set hverken dyr eller ørne.... ØV! Alligevel en flot tur. Efter den stille tur kom vi ombord i et par lidt mere vakse jetbåde, som nærmest fløj hen over vandet, en ret fed tur undtagen for Iben, som på ingen måde er til fuld fart hen over vandet (medmindre Dodge da kunne flyve)

Efter strabadserne på floden kørte vi videre mod Nakiska Ranch i Well’s Gray nationalpark. Det er ejet af danskere, så det bliver jo rart at sige pænt goddaw! Vi nåede desværre for sent frem til Nakiska til at nå aftensmaden der, så vi måtte køre at smut tilbage til Clearwater for at få fyldt lidt i sækken, det viste sig så at være helt ok, skøn mad, god vin (en syrah fra BC, så den var lokal, og sidst men ikke mindst, super god betjening 

Nu skulle vi så køre de 30 km op til Nakiska Ranch igen, ikke noget problem, Iben har fået tæmmet Il Tempo Gigante og vi fløj op ad vejen. Efter et par hårde dage gik vi tidligt i seng for at få hvilet lidt ud

Skøn tur på Maligne Lake

27 august 

Vi stod tidligt op så vi lige kunne nå at ringe til rejsebureauet, for lige at få styr på tingene. Det viste sig at agenten havde været lige lovlig hurtig til at bestille hotellet, og det blev beklaget mange gange. Vi fandt en god løsning på problemet og fortsætter vores rejse, forhåbentlig uden flere overraskelser.

Efter en solid morgenmad gik vi en lille tur til Pyramid Island, en lille ø i søen ved hotellet, hvorfra der normalt er udsigt til mange bjergtoppe i området, bare ikke lige i dag,,,, Det småregnede, men alligevel en fin tur, og tik sidst fik vi da også held til at se et par stykker af toppene med sne på. Var en tur rundt på den lille ø, i fik en sjov oplevelse med et egern. Det løb op i et træ lige ved siden af mig, og så begyndte det ellers at regne med kogler.... hvorefter den lille fyr fik travlt med at samle dem sammen til spisekammeret.

Næste stop efter en hurtig frokost var en sejltur på Maligne Lake ud til ikoniske Spirit Island. Det blev en rigtig flot køretur derud, lidt op og ned som det jo er på disse kanter...  masser af ting at kigge på, vi fik hilst på en wapitihjort så endelig kom der lidt gang i dyrene. Vi valgte ikke at holde for mange stop for at komme frem til bådene for at se om vi kunne få billetter, og jo vi var heldige kun at skulle vente en lille time, det passede lige med en kop kaffe og at stykke kage, som vi kunne sidde ude og nyde.

Vi blev klar til at stige ombord på den lille båd, og hey, nu med solskin, så vi for første gang på turen kunne se bjergene stå helt klart, fedt! Vi stævnede ud, og ikke lang tid efter afgang fik vi lov til at gå ud på agterdækket. Leif var ikke sen til at komme ud, og der blev taget mange, som i rigtig mange billeder, nu var det godt. Tænker han kan lave verdens længste panorama billede. 

Vel fremme ved Spirit Island blev vi modtaget af en guide som havde taget turen fra Australien, for at have det han selv kaldte verdens fedeste kontor.... og jo, det er da ikke helt ved siden af, det er da ret pænt derude. Vi havde en hel halv time til at få taget de billeder vi skulle, det var jo ikke meget..... Turen tilbage blev nydt, uden at kameraerne kom på overarbejde, jojo det kan ske.

Glade for en mega fed oplevelse kørte vi tilbage til Pyramid Lake og vores hotel, hvor der da lige blev knipset et par skud af sø og bjerg, før aftensmaden skulle nydes, hvilket skete med en fantastisk udsigt.

Hvor fanden er Jasper?

26 august

Sål blev det farvel til Banff og skønne Rimrock Hotel. Lidt over kl 7 satte vi kursen nordpå mod Jasper, vi valgte den gamle Bow Valley Parkway, hvor der kunne være mulighed for at se dyr langs vejen. Dem så vi nu ingen af, men det blev til at kig på Castle Mountain som vi ikke lige fik med forleden da vi var ved Moraine Lake, Igen et fascinerende bjerg, og jeg mindedes min tur op på det for 6 år siden. I dag var der ingen der havde lyst til en frisk lille travetur på 2,7km hver vej, måske fordi jeg kom til at nævne de godt 500 højdemeter der er på de 2,7km.....

Da vi var på vej videre skulle Iben på toilet og heldigt nok var der ikke langt til et, dog ikke lige luksusudgaven.... Det tog vi andre så på den café vi havde set 400m længere fremme... vi var ikke lige i kridthuset der. Nå, men Baker Creek Resort som vi var landet på viste sig at være et rigtigt hyggeligt sted, hvor vi bestemte os for at få vores morgenmad. Det viste sig at være et godt valg, nøøøøj det var godt, og vi fik masser af den gode kaffe til, så nu var vi klar til dagens udfordringer (dem kom der så flere af end forventet, mere om det senere) Den søde servitricer på stedet fortalte at det var 3 uger siden de sidst havde set bjørne i området, de var trukket højere op i bjergene..... lidt øv.

Farten blev sat lidt op da vi kørte videre, nu vi ikke kunne forvente at se bamser på vejen. Der blev self taget lidt billeder  undervejs, bla. Herbert Lake., Bow River og Peyto Lake. Må sige at den ellers ret sindige jyde (ja mig) var tæt på. At få nok af kinesere og japanere ved Peyto Lake! Blev bedt om at gå til side på den fine platform der var på udsigtspunktet,, han skulle jo lige have et billede af konen og datteren uden forstyrende elementer.!!! Flink som jeg er gav jeg ham tid, men det fortrød jeg da ret hurtigt. Da de var igennem første fotosession, kunne vi andre komme til, men hov, nu stod de da UIKEYINPUTDOWNARROWnede foran platformen, så vi ikke kunne undgå at få dem med på billederne..... De havde selvfølgelig ikke i sinde at flytte sig, der skulle jo tages mange flere billeder, så Leif og jeg bestemte os for at gøre en undtagelse og forlod også platformen, for at begive os nærmere kanten, så vi kke skulle have de fjolser med på vores billeder. Jeg sagde pænt undskyld til dem der stadig var på platformen, og gik ned,z holdt lidt afstand til kanten, dumt gjort, for så kunne han da lige få familien til at krybe forbi og sætte sig helt ude på kanten... Come on!!!! Storry, i nede some more pictures.... Så flyttede de sig endeligt igen og nu kunne vi få gavn af vidvinklen, altså lige indtil han begyndte at parkere sin hund  lige foran. Da han var tæt på at få den til at sidde pænt, og han var klar med kameraet , (læs mobilen) tænkte jeg at det skulle være løgn, så kom til at gå ind foran... han var ikke helt tilfreds, og imens jeg nåede at tage et par billeder rykkede han da blot ind i synfeltet igen og fik Pluto på plads. Uheldigt for ham blev jeg desværre nød til at rykke lidt igen, så han ikke fik sit billede, mEn det gjorde jeg, så vi kunne komme videre. Tror der var nogle stykker der syntes at det var ret ok at jeg så skævt til ham!

Kort efter vi havde passeret den lille bakke imellem Banff og Jasper nationalparkerne begyndte det at regne pænt meget, og vi opgav at holde flere steder, bortset fra en kaffepause ved Sunwapta Faslls. Nu nærmede vi os Jasper og ville plotte vores hotel ind på GPS’en vi har lånt med fra Nicksamerika, men endnu engang måtte vi konstatere at den ikke kunne hjælpe os, ikke just opdateret, den var nok god sådan omkring det tidspunkt det blev umoderne med røgsignaler..... Vi valgte at køre ind på en tank for at spørge efter vejen til Hamptton Inn, men ingen kendte noget til det hotel.... heller ikke på restauranten ved siden af. Leif ringede til hotellet, men de kunne ikke umiddelbart give en rutevejledning, de kendte ikke lige den vej vi holdet på. Leif fik at vide at det var tæt på Mc D så det skulle vi bare finde, sådan en er der bare ikke i Jasper... Leif opgav at komme videre den vej, og vi måtte finde turistinformationen. Da vi kom ind og viste dem vores voucher, var den søde unge pige liger ved at flække af grin.... nu igen, sagde makkeren, også med et stort grin. Det er et hotel i Jasper, Alabama, USA! Nå, så var GPS’en undskyldt denne gang.... 

Så er gode råd jo dyre... Vi kørte til et Best Western hotel med håb om at få et par værelser, men nej, det var der ikke. Tilbage til turistinformationen og spørge om de kunne hjælpe os? Søde som de var, gik de igang med at ringe rundt, men uden held, ingen ledige værelser i Jasper! Den flinke unge mand gav dog ikke op, og efter et par forsøg mere var der gevinst, Pyramid Lake Resort havde lige 2 ledige værelser, så dem måtte vi tage. Vi takkede mange gange for hjælpen og kørte turen op til Pyramid Lake, og hallo, det ligger da bare helt fantastisk, nu har vi en skøn udsigt over sø og bjerge. 

Tænker vi lige skal have fundet ud af om der venter flere overraskelser med hotellerne på resten af turen! Selvom vi har en fin vogn, var der lige langt nok...  Måske Niksamerika hører fra os!

Rundt om Banff

25 august

Vi sov lidt længe, og kørte først ud da det blev lyst. Dagen skulle starte med en tur på Minnewanka Loop for at se efter wapiti hjorte, men vi nåede ikke langt før vi lige skulle stoppe og se hvad et besøgscenter ved Minnewanka Lake havde at byde på. Vi gik lidt rundt og nød den friske kølige morgen inden vi kørte videre mod Two Jack Lake hvor der var pænt flot. Der var desværre ikke klart, da røgen igen var krøbet rundt om bjergtoppene, så det var svært at få det perfekte billede i kassen, men det blev forsøgt, og mon ikke vi fik noget brugbart med derfra.

Efter det kørte vi mod Canmore for lige at se om det var bedre der så vi måske kunne få Three Sister i kassen, men nej, også det bjerg var gemt væk i disen.... så vi trillede mod en lille sø, Johnson Lake hvor vi kunne vandre de ca 2,5 km rundt om den. Vi fik da også set lidt dyr, jeg fik diverse egern i søgeren, og Leif var heldig at fange en fiskeørn. 

Derfra kørte vi til Vermillion Lakes for at se om der kunne blive billeder i dag, men nej..... lidt øv, når nu vi ved at der er fantastiske motiver bag røgsløret! 

Vi håber det bliver bedre i morgen når vi kører nordpå mod Jasper

En på opleveren

24  august

Så kom dagen som jeg har glædet mig til siden de første spæde planer om denne tur begyndte at tage form. Dagen hvor jeg igen skulle stå på The Rockpile og skue ud over det som i mine øjne må være et af de smukkeste steder på Joeden, nemlig Moraine Lake, ja jeg kan få gåsehud bare ved at skrive om det....

Vi stod tidligt op, 4:45 for at blive klar og køre de 76 km op til Moraine Lake. Mørkt var det og Iben skulle lige overveje om hun nu skulle køre, men jo, det er jo en fed vogn, så hun satte sig bag rattet og vi trillede afsted. Dert gik ikke længe, så begyndte det at regne, noget vi havde set kunne ske. Ikke just opmuntrende for vores håb om at få gode billeder med hjem, men alligevel godt i forhold til de mange brande der er i British Columbia! Efter en tur i regnvejr det meste af vejen, Iben var glad for den lastbil med blinkende lygter der kørte foran os, kørte vi af Highway 1 og nærmede os første mål for dagen, Moraine Lake, tilbage manglede lige de godt 11 km op ad en smal stejl bjergvej, som der stod på et skilt (jojo, det var på engelsk, så frit oversat) Endnu en udfordring for Iben, hun er ikke vild med sådanne veje.... men det er jo en fed vogn! Iben klarede turen op i stiv arm, og ja, jeg er stolt af hende!

Nu var der kun en lille gåtur tilbage før “MIN SØ” åbenbarede sig for os, og jeg har skrevet det før....

HOLD NU KÆFT FOR ET SYN! Beliggenheden i “Valley of ten peaks” 1885 meter over havet gør da at  man jo kun kan blive bjergtaget. Det var ikke kun mig der var begejstret for synet, Iben, Lone og Leif forstod hvorfor jeg havde talt meget om det. 

Vi var heldige at regnen havde lagt det værste af røgen ned så vi kunne få taget lidt billeder ( læs mange)  Efter at have taget billeder og ikke mindst nyt synet af Moraine Lake i halvanden time blev det tid til at få vores morgenkaffe som blev nydt på terassen ved lodgen på søbredden, alt i alt en Fantastisk morgen!

Da vi kørte derfra skulle vi lige stoppe for at tage billeder af dalen bag bjergene. Der faldt Leif og jeg i snak med en gut fra Manitoba, som fortalte at han en gang hvert år tager den lange tur fra prærien til The Rockies for at fotografere de alt for mange motiver der er der. Vi fik lidt tips til hvor der kunne skydes fede billeder uden at blive forstyrret af for mange folk, det gik der lidt tid med.... vi fulgtes med ham til vores biler, og det var heldigt, da vores ellers fine vogn ikke ville starte... der var blevet ladet på GPS... det var åbenbart nok til ballade... Heldigvis havde vores nye ven startkabler i bilen og tilbød straks sin hjælp, og vi fik liv i vognen igen. Vi fik sagt mange tak for hjælpen til den meget flinke canadier og trillede videre mod næste stop, Lake Louise.

Opholdet ved Lake Louise blev ikke så langt, først og fremmest fordi der ikke var klart, men også fordi der var alt for mange mennesker der, og nej, det gjorde det ikke bedre at det var kinesere..... smukt er der, men vi kørte hurtigt videre.

Nu ad den gamle Bow Valley parkway, en smuk tur hvor vi stoppede flere gange. Det længste stop var i Johnston Canyon hvor der skulle vandres en lille tur ind for at se vandfald. Den lille tur var på små 3 km i meget kuperet terræn, så der skulle arbejdes for at få billeder i kassen! Det blev en hård tur, men det var dejligt at få rørt sig lidt, og vi fik set masser af smuk natur på vejen. 

Vi blev enige om at vi nu havde brugt krudtet for i dag, og fuld af store indtryk kørte vi tilbage mod hotellet, dog blev det til et par små stop mere på vejen, her er som skrevet ret smukt.

Efter en god og velfortjent bøf, med et glas vin, eller var det to til, gik alle mand til ro. Nå ja, Iben og jeg måtte lige se hvordan baren på det fine hotel så ud.

Fik vist ikke nævnt at Iben fik taget en masse billeder med hendes nye kamera, OG hun passede godt på sin ene taske.

Sightseeing i Calgary

Psssst jeg er her endnu.
Vi landede  efter en behagelig flyvetur frem til Calgary og fik ret hurtigt vores bagage så vi kunne komme videre og hente vores bil, en Dodge Grand Caravan, fin lille vogn! Da Iben var den der havde sovet mest i flyet, trak hun tjansen med at køre, hun er sjældent svær at overtale når hun kan komme bag rattet i en fed bil, og der var da heller ikke kørt mange meter før hun udbrød “Jeg kører i morgen”
Nu skulle vi så finde vores hotel i Calgary, der skulle ikke være langt..... men det blev der.! Vi har fået en GPS med herover, men den er ikke just opdateret på de nye veje i Calgary, så vi fik set et stort fint industrikvarter, og kan da finde frem til både Fed-ex og UPS.... og Iben blev god til at vende rundt.
Efter 23 timer på farten nåede vi dog frem til første hotel på turen, et ganske fint hotel, hvor vi efter aften/morgen mad og en af de lokale øl (tog selvfølgelig en stor for at være sikker på at kunne sove) gik i seng kl 21,30 lokal tid.

Det gjorde godt med en tur i laderen, og vi stod op, klar til at trille mod Banff. Efter en solid morgenmad og masser af kaffe blev kursen sat mod bjergene, og det lykkedes at komme ud af Calgary uden at køre forkert mere end 5 gange... Nu er der en del store skovbrande i British Columbia, så det varede desværre længe inden vi kunne se bjergene, da toppene er gemt bag et røgtæppe.... men de dukkede da op som silhouetter efterhånden som vi nærmede os. Ikke det fedeste, når vi gerne vil tage billeder.... men sådan er det.
 Vi gjorde stop i Canmore, jeg ville gerne se et galleri med fede naturfotos, inspiration er jo altid godt. Efter det blev det til café besøg og så lige et kig på det marked de havde stablet på benene i dagens anledning, meget hyggeligt.

Fra Canmore kørte vi til Banff hvor vi skal have 3 overnatninger på Rimrock hotel, det bliver for fedt! Fantastisk hotel med beliggenhed, beliggenhed, belligenhed! Tænker jeg snart finder kameraet frem.... Vi tog bussen ned i byen og gik rundt og kiggede på flotte huse og masser af blomster overalt.
Til Iben’s store glæde fandt vi en butik som solgte..... kameraer. Nu er hun ikke uden kamera mere, så hun er klar til for alvor at komme ud på tur i morgen, hvor vi starter ud med Moraine Lake, håber det bliver godt trods røgen....
Behøver jeg sige at hun ikke får lov til at have 2 tasker med?

Canada here we come

Der er noget i luften.

Ja der er noget i luften, eller rettere nogen. Sidder i en Dreamliner i Frankfurt og venter på at komme videre til vores destination i Canada, og ja, det er vel meget passende at det er netop det fly, vi har nogle drømme der skal leves ud, og vi har ventet i ca 1 1/2 år på at komme afsted.

Photohunter er på nye eventyr, denne gang sammen med Iben og et par gode venner fra Djævlrøen, (jaja sjællændere, men han er Nikon mand), alle mand med en passion for at opleve naturen fra sin bedste side, så The Rockies skal besøges som det første, og så kommer der meget mere senere, det bliver spændende!

Stod op klokken forholdvis tidligt, vi nåede da næsten 3 timers søvn, der var lige ret meget der skulle pakkes.... vi glæder os til det hele. Iben’s datter var sød at køre os i lufthavnen så vi var der i god tid, det var fedt. Vi ventede lidt på Lone og Leif, og da de havde fået afleveret bagagen, gik vi i en lounge til en gang morgenmad, og et par tiltrængte kopper kaffe. Vi gik tilfredse derfra for at finde rette gate, det tog ikke lang tid, og ikke længe efter var vi i luften mod Frankfurt. Bedst som vi sad i flyet gik det op for Iben at hun havde glemt en ret vigtig ting i loungen..... KAMERAET! Hun blev pænt ked af det, da vi jo er afsted for at få nogle fede skud i kassen... så pist væk var det gode humør dagen ellers var startet med, helt forståeligt iøvrigt. Vel ankommet til Frankfurt, fandt vi ud af at det for en gangs skyld ikke krævede en. Halv dagsvandring  at nå næste fly, så der var tid til at ringe til loungen for at høre om de mon havde evakueret lufthavnen på grund af en mistænkelig taske. Så galt var det dog ikke gået, men de havde dog fundet Iben’s kamera og sørger for at vi får det igen, dog ikke lige med det første.... Iben er lettet over at det ikke er tabt, og kom frem til at det der var gået galt, var at hun jo havde haft TO tasker med denne gang, mod normalt ÉN. Hvad kan vi få ud af det? At kvinder nok ikke er så gode til at multi-taske som de siger.... :-D

Tiden flyver... og der er et par timer til vi lander ca kl 15 lokal tid i Calgary og jeg bør måske prøve at sove, selvom jeg ikke er træt nu.... det er jo en laaaang dag. Måske der kommer flere indlæg herfra, hvis altså Iben ikke lige får læst det her. Hvis der er held ved det kommer der billeder på også, da jeg også valgte at tage kamera med for en gangs skyld.