Hvor fanden er Jasper?

26 august

Sål blev det farvel til Banff og skønne Rimrock Hotel. Lidt over kl 7 satte vi kursen nordpå mod Jasper, vi valgte den gamle Bow Valley Parkway, hvor der kunne være mulighed for at se dyr langs vejen. Dem så vi nu ingen af, men det blev til at kig på Castle Mountain som vi ikke lige fik med forleden da vi var ved Moraine Lake, Igen et fascinerende bjerg, og jeg mindedes min tur op på det for 6 år siden. I dag var der ingen der havde lyst til en frisk lille travetur på 2,7km hver vej, måske fordi jeg kom til at nævne de godt 500 højdemeter der er på de 2,7km.....

Da vi var på vej videre skulle Iben på toilet og heldigt nok var der ikke langt til et, dog ikke lige luksusudgaven.... Det tog vi andre så på den café vi havde set 400m længere fremme... vi var ikke lige i kridthuset der. Nå, men Baker Creek Resort som vi var landet på viste sig at være et rigtigt hyggeligt sted, hvor vi bestemte os for at få vores morgenmad. Det viste sig at være et godt valg, nøøøøj det var godt, og vi fik masser af den gode kaffe til, så nu var vi klar til dagens udfordringer (dem kom der så flere af end forventet, mere om det senere) Den søde servitricer på stedet fortalte at det var 3 uger siden de sidst havde set bjørne i området, de var trukket højere op i bjergene..... lidt øv.

Farten blev sat lidt op da vi kørte videre, nu vi ikke kunne forvente at se bamser på vejen. Der blev self taget lidt billeder  undervejs, bla. Herbert Lake., Bow River og Peyto Lake. Må sige at den ellers ret sindige jyde (ja mig) var tæt på. At få nok af kinesere og japanere ved Peyto Lake! Blev bedt om at gå til side på den fine platform der var på udsigtspunktet,, han skulle jo lige have et billede af konen og datteren uden forstyrende elementer.!!! Flink som jeg er gav jeg ham tid, men det fortrød jeg da ret hurtigt. Da de var igennem første fotosession, kunne vi andre komme til, men hov, nu stod de da UIKEYINPUTDOWNARROWnede foran platformen, så vi ikke kunne undgå at få dem med på billederne..... De havde selvfølgelig ikke i sinde at flytte sig, der skulle jo tages mange flere billeder, så Leif og jeg bestemte os for at gøre en undtagelse og forlod også platformen, for at begive os nærmere kanten, så vi kke skulle have de fjolser med på vores billeder. Jeg sagde pænt undskyld til dem der stadig var på platformen, og gik ned,z holdt lidt afstand til kanten, dumt gjort, for så kunne han da lige få familien til at krybe forbi og sætte sig helt ude på kanten... Come on!!!! Storry, i nede some more pictures.... Så flyttede de sig endeligt igen og nu kunne vi få gavn af vidvinklen, altså lige indtil han begyndte at parkere sin hund  lige foran. Da han var tæt på at få den til at sidde pænt, og han var klar med kameraet , (læs mobilen) tænkte jeg at det skulle være løgn, så kom til at gå ind foran... han var ikke helt tilfreds, og imens jeg nåede at tage et par billeder rykkede han da blot ind i synfeltet igen og fik Pluto på plads. Uheldigt for ham blev jeg desværre nød til at rykke lidt igen, så han ikke fik sit billede, mEn det gjorde jeg, så vi kunne komme videre. Tror der var nogle stykker der syntes at det var ret ok at jeg så skævt til ham!

Kort efter vi havde passeret den lille bakke imellem Banff og Jasper nationalparkerne begyndte det at regne pænt meget, og vi opgav at holde flere steder, bortset fra en kaffepause ved Sunwapta Faslls. Nu nærmede vi os Jasper og ville plotte vores hotel ind på GPS’en vi har lånt med fra Nicksamerika, men endnu engang måtte vi konstatere at den ikke kunne hjælpe os, ikke just opdateret, den var nok god sådan omkring det tidspunkt det blev umoderne med røgsignaler..... Vi valgte at køre ind på en tank for at spørge efter vejen til Hamptton Inn, men ingen kendte noget til det hotel.... heller ikke på restauranten ved siden af. Leif ringede til hotellet, men de kunne ikke umiddelbart give en rutevejledning, de kendte ikke lige den vej vi holdet på. Leif fik at vide at det var tæt på Mc D så det skulle vi bare finde, sådan en er der bare ikke i Jasper... Leif opgav at komme videre den vej, og vi måtte finde turistinformationen. Da vi kom ind og viste dem vores voucher, var den søde unge pige liger ved at flække af grin.... nu igen, sagde makkeren, også med et stort grin. Det er et hotel i Jasper, Alabama, USA! Nå, så var GPS’en undskyldt denne gang.... 

Så er gode råd jo dyre... Vi kørte til et Best Western hotel med håb om at få et par værelser, men nej, det var der ikke. Tilbage til turistinformationen og spørge om de kunne hjælpe os? Søde som de var, gik de igang med at ringe rundt, men uden held, ingen ledige værelser i Jasper! Den flinke unge mand gav dog ikke op, og efter et par forsøg mere var der gevinst, Pyramid Lake Resort havde lige 2 ledige værelser, så dem måtte vi tage. Vi takkede mange gange for hjælpen og kørte turen op til Pyramid Lake, og hallo, det ligger da bare helt fantastisk, nu har vi en skøn udsigt over sø og bjerge. 

Tænker vi lige skal have fundet ud af om der venter flere overraskelser med hotellerne på resten af turen! Selvom vi har en fin vogn, var der lige langt nok...  Måske Niksamerika hører fra os!