En på opleveren

24  august

Så kom dagen som jeg har glædet mig til siden de første spæde planer om denne tur begyndte at tage form. Dagen hvor jeg igen skulle stå på The Rockpile og skue ud over det som i mine øjne må være et af de smukkeste steder på Joeden, nemlig Moraine Lake, ja jeg kan få gåsehud bare ved at skrive om det....

Vi stod tidligt op, 4:45 for at blive klar og køre de 76 km op til Moraine Lake. Mørkt var det og Iben skulle lige overveje om hun nu skulle køre, men jo, det er jo en fed vogn, så hun satte sig bag rattet og vi trillede afsted. Dert gik ikke længe, så begyndte det at regne, noget vi havde set kunne ske. Ikke just opmuntrende for vores håb om at få gode billeder med hjem, men alligevel godt i forhold til de mange brande der er i British Columbia! Efter en tur i regnvejr det meste af vejen, Iben var glad for den lastbil med blinkende lygter der kørte foran os, kørte vi af Highway 1 og nærmede os første mål for dagen, Moraine Lake, tilbage manglede lige de godt 11 km op ad en smal stejl bjergvej, som der stod på et skilt (jojo, det var på engelsk, så frit oversat) Endnu en udfordring for Iben, hun er ikke vild med sådanne veje.... men det er jo en fed vogn! Iben klarede turen op i stiv arm, og ja, jeg er stolt af hende!

Nu var der kun en lille gåtur tilbage før “MIN SØ” åbenbarede sig for os, og jeg har skrevet det før....

HOLD NU KÆFT FOR ET SYN! Beliggenheden i “Valley of ten peaks” 1885 meter over havet gør da at  man jo kun kan blive bjergtaget. Det var ikke kun mig der var begejstret for synet, Iben, Lone og Leif forstod hvorfor jeg havde talt meget om det. 

Vi var heldige at regnen havde lagt det værste af røgen ned så vi kunne få taget lidt billeder ( læs mange)  Efter at have taget billeder og ikke mindst nyt synet af Moraine Lake i halvanden time blev det tid til at få vores morgenkaffe som blev nydt på terassen ved lodgen på søbredden, alt i alt en Fantastisk morgen!

Da vi kørte derfra skulle vi lige stoppe for at tage billeder af dalen bag bjergene. Der faldt Leif og jeg i snak med en gut fra Manitoba, som fortalte at han en gang hvert år tager den lange tur fra prærien til The Rockies for at fotografere de alt for mange motiver der er der. Vi fik lidt tips til hvor der kunne skydes fede billeder uden at blive forstyrret af for mange folk, det gik der lidt tid med.... vi fulgtes med ham til vores biler, og det var heldigt, da vores ellers fine vogn ikke ville starte... der var blevet ladet på GPS... det var åbenbart nok til ballade... Heldigvis havde vores nye ven startkabler i bilen og tilbød straks sin hjælp, og vi fik liv i vognen igen. Vi fik sagt mange tak for hjælpen til den meget flinke canadier og trillede videre mod næste stop, Lake Louise.

Opholdet ved Lake Louise blev ikke så langt, først og fremmest fordi der ikke var klart, men også fordi der var alt for mange mennesker der, og nej, det gjorde det ikke bedre at det var kinesere..... smukt er der, men vi kørte hurtigt videre.

Nu ad den gamle Bow Valley parkway, en smuk tur hvor vi stoppede flere gange. Det længste stop var i Johnston Canyon hvor der skulle vandres en lille tur ind for at se vandfald. Den lille tur var på små 3 km i meget kuperet terræn, så der skulle arbejdes for at få billeder i kassen! Det blev en hård tur, men det var dejligt at få rørt sig lidt, og vi fik set masser af smuk natur på vejen. 

Vi blev enige om at vi nu havde brugt krudtet for i dag, og fuld af store indtryk kørte vi tilbage mod hotellet, dog blev det til et par små stop mere på vejen, her er som skrevet ret smukt.

Efter en god og velfortjent bøf, med et glas vin, eller var det to til, gik alle mand til ro. Nå ja, Iben og jeg måtte lige se hvordan baren på det fine hotel så ud.

Fik vist ikke nævnt at Iben fik taget en masse billeder med hendes nye kamera, OG hun passede godt på sin ene taske.