Bjergbestigning

29 august.

Vi sov længe, da morgenmaden først serveres kl 8:30, det var skønt! Ikke mindre skønt var det at få hjemmebagte boller til morgenmaden, de var et hit hos alle mand. Der blev spist godt, så vi var klar til endnu en dag i den friske luft, ja regnen der er kommet har lagt røgen ned, det er dejligt!

Lars som har ranchen fortalte efter morgenmaden lidt om hvad vi bør se, og ikke længe efter var vi på vej mod første punkt, Dawson Falls, et 110 meter bredt vandfald, det var ret fint, og jo, det kunne også høres. Næste stop skulle have været Helmken Falls, Canada’s højeste vandfald, men ak.... vejen var spærret efter en brand på ruten i sidste uge, damn! Nå, men vi måtte jo trille videre, og da det var begyndt at regne blev vi enige om at køre til Clearwater Lake som var ca 35 km højere oppe ad vejen. Det var en kringlet tur, hvor det meste viste sig at være på fedtet grusvej men det gik nu helt fint. 

Vi startede med at besøge den lille café der er ved søen, fik en kop kaffe, og vi spurgte om spændende steder at de der, fik udpeget en lille rute som skulle tage godt en time, det gjorde den også! Første del var pænt plan, og det gik fint, først da vi nåede turen til Osprey Lookout, blev det lidt udfordrende terræn, eller måske jeg skal sige meget. Vi gik og gik, pænt meget opad, og efter ca 50 min nåede vi et punkt hvor de andre var ved at ved at være møre, og vi anede ikke hvor langt der var til toppen. Jeg besluttede mig for at fortsætte alene, og kunne da hurtigt konstatere at det nok var en god plan. Tror da nok lige at det blev endnu mere op ad bakke, men op kom jeg.

Desværre ikke helt den udsigt jeg havde ventet, men lidt pænt var det da! Nu skulle jeg så ned igen, ikke just en hurtig nedstigning, det var mere besværligt end turen op.

På vejen ned til Nakiska blev det til et par stop ved udsigtspunkter, bla. Baileys Chute, det var dog vand og ikke Baileys der var i floden.... Vi fik spurgt de parkbetjente der holdet ved den spærrede vej til Helmken Falls om der mon blev åbnet i morgen, højst sandsynligt sagde de, så vi håber det sker.

Efter den gode laks vi fik serveret var spist, gik Lone og Leif trætte efter dagens tur i seng, mens vi blev siddende og faldt i snak med de andre gæster, et par fra Tyskland og et par fra Frankrig i halvanden time, det var mega hyggeligt!