torsdag den 23. august 2018

Canada here we come

Der er noget i luften.

Ja der er noget i luften, eller rettere nogen. Sidder i en Dreamliner i Frankfurt og venter på at komme videre til vores destination i Canada, og ja, det er vel meget passende at det er netop det fly, vi har nogle drømme der skal leves ud, og vi har ventet i ca 1 1/2 år på at komme afsted.

Photohunter er på nye eventyr, denne gang sammen med Iben og et par gode venner fra Djævlrøen, (jaja sjællændere, men han er Nikon mand), alle mand med en passion for at opleve naturen fra sin bedste side, så The Rockies skal besøges som det første, og så kommer der meget mere senere, det bliver spændende!

Stod op klokken forholdvis tidligt, vi nåede da næsten 3 timers søvn, der var lige ret meget der skulle pakkes.... vi glæder os til det hele. Iben’s datter var sød at køre os i lufthavnen så vi var der i god tid, det var fedt. Vi ventede lidt på Lone og Leif, og da de havde fået afleveret bagagen, gik vi i en lounge til en gang morgenmad, og et par tiltrængte kopper kaffe. Vi gik tilfredse derfra for at finde rette gate, det tog ikke lang tid, og ikke længe efter var vi i luften mod Frankfurt. Bedst som vi sad i flyet gik det op for Iben at hun havde glemt en ret vigtig ting i loungen..... KAMERAET! Hun blev pænt ked af det, da vi jo er afsted for at få nogle fede skud i kassen... så pist væk var det gode humør dagen ellers var startet med, helt forståeligt iøvrigt. Vel ankommet til Frankfurt, fandt vi ud af at det for en gangs skyld ikke krævede en. Halv dagsvandring  at nå næste fly, så der var tid til at ringe til loungen for at høre om de mon havde evakueret lufthavnen på grund af en mistænkelig taske. Så galt var det dog ikke gået, men de havde dog fundet Iben’s kamera og sørger for at vi får det igen, dog ikke lige med det første.... Iben er lettet over at det ikke er tabt, og kom frem til at det der var gået galt, var at hun jo havde haft TO tasker med denne gang, mod normalt ÉN. Hvad kan vi få ud af det? At kvinder nok ikke er så gode til at multi-taske som de siger.... :-D

Tiden flyver... og der er et par timer til vi lander ca kl 15 lokal tid i Calgary og jeg bør måske prøve at sove, selvom jeg ikke er træt nu.... det er jo en laaaang dag. Måske der kommer flere indlæg herfra, hvis altså Iben ikke lige får læst det her. Hvis der er held ved det kommer der billeder på også, da jeg også valgte at tage kamera med for en gangs skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar