9. April
Vi landede i New Delhi omkring 00:30, ved ikke om piloten var faret vild, men vi taxiede rundt i en halv times tid før vi ramte gaten…. det kan også være fordi det er en lufthavn der er en krumme stor. Nu blev vi modtaget lige inden for døren, hvor der stod en sød ung pige og ventede på os. Vi blev kørt til immigrationen og fik udfyldt det sidste lille kort før vi skulle igennem. Nu var det jo spændende om vores visum var udfyldt korrekt, havde haft lidt bøvl med det, vi fandt ud af at det er meget nemmere til Kenya. Nå men alt gik fint, der skulle bare lige et navn på et hotel på det vi havde udfyldt i lufthavnen så fik vi lov til at komme ind i landet, tror Iben var lettet.
Nu blev vi så indlogeret i Nap&Shower loungen for godt et par timer inden næste flyvning til Nagpur. Selvom vi var trætte blev det ikke til en lur, der var en del uro, men alligevel godt at ligge ned lidt inden næste etape. Vi blev hentet af en medarbejder fra &beyond som kørte os til indenrigsterminalen, det tog ca 20 min. Her fik vi boardingkort og billetter til de næste flyvninger, og ja, vi var tjekket ind her og blev lige ført igennem fast track, fedt.
Nu gror træerne jo ikke ind i himlen, så vi slap ikke for lidt bøvl…. da vi skulle igennem security skulle vores tasker da splittes totalt ad og alt fotogrej med mere skulle ud, nå ja… og de var ikke verdens hurtigste til at få os igennem scanneren, og da vi kom ud på den anden side var Ibens taske væk, skal vi sige der opstod lidt panik, I ved pas, penge og så lige eksistensgrundlaget (neglefilen, næsten det værste) En sød kvinde fik fortalt Iben at hendes taske nok var til yderligere tjek (gad vide om det var pga neglefilen) hun var iøvrigt politichefen i Delhis kone, så det gav ro på. Ganske rigtigt var den kommet i en anden bane end resten af vores grej, pyha.
Herfra gik det fint, vi fløj de 1,5 time til Nagpur, hvor vi igen blev modtaget af en chauffør der skulle køre os til første lodge, Bamboo Forest Lodge hvor de næste 5 dage skal tilbringes. Her ankom vi ca kl 11 efter en laaaaaang tur. Vi blev utroligt godt modtaget af de sødeste mennesker, ikke mindst Supreet som forklarede os alt om stedet og hun forsikrede Iben om at hun kan spise alt her, igen, en virkelig god modtagelse. Vi blev fulgt til værelset som er ca på størrelse med vores hus…. her kunne vi lige få et bad og blive frisket op inden frokost, tiltrængt.
Vi fik en dejlig frokost, var rundt og kigge på lodgen, et fint sted. Godt nok var vi mega trætte, men nej, der skulle ikke soves middagslur, det ville jo være skidt ikke at kunne sove til natten. I stedet fik vi os en GT og lidt snak med andre gæster og ansatte. Aftensmaden var først kl 20 så vi var ved at være godt møre da den blev indtaget… efter maden hilste vi på vores guide Reyhan for de kommende dage her og i Umred, flink ung mand som vi glæder os til at lære at kende.
Nu var klokken blevet høj sengetid, ca 40 timer siden vi stod op…. så selvom det var varmt faldt vi i søvn ret hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar