På den igen - Noget skal fejres

 

26-6-26

 Så kom dagen vi har ventet længe på endelig. Altså, det er først her de sidste par uger vi rigtig har glædet os for der har været lidt bump på vejen for at komme hertil, og vi har ikke helt fået turen skruet sammen som vi ønskede fra start…. Godt vi har mange safarier i bagagen og ikke bare lader stå til. 

 Mit arbejde havde så glemt at jeg skulle have ferie så det gav da også lige nogle dage med lidt panik, men chefen nåede da næsten at få et lyn kursus i maskinen, spændt på hvad jeg kommer hjem til, men der er heldigvis længe til. 

 Lidt panik blev der også da Iben tilbragte godt et døgn på akutafdelingen godt en uge før afrejse, mange test senere fik hun lov til at komme hjem og go for at rejse, pyha….

 At jeg så fik et hold i nakken var ikke med i planen, men heldigvis har jeg en fantastisk fys som fik mig klemt ind i kalenderen. Skal hilse og sige at hun kan tage fat, ligner nærmest en svensker, er i hvert fald gul og blå, men hey, det har hjulpet og jeg er så klar til at se efter dyr til både højre og venstre side, så tak for det Stephanie. 

27-8-26

 Sidder nu i flyet med 1:40 til Doha hvor der venter godt et par timers ophold inden næste flyvning til….. rigtigt gættet, Kenya! Det har været en dejlig flyvetur med de sødeste stewardesser, især Krithika, virkelig god service hvor de har stået på hovedet for at Iben kunne få lidt mad selvom hun fortalte hun havde madpakke med. 

 Efter en behagelig flyvetur til Doha var vi knap så heldige med næste etape til Nairobi. Vi kom til at sidde lige op af et par som havde tvillinger på knapt et halvt år med og selvom det var en natflyvning havde de ikke lyst til at sove, og ja de kunne fortælle det…. Hele natten! Så kombineret med fuldmåne blev det til ingen søvn! 

 Vi nåede frem til Nairobi, godt trætte efter at have været oppe i et døgns tid, så godt Iben havde kørestols service, hvilket gjorde at vi kom ret hurtigt igennem lufthavnen og ud til vores guide Hamisi. 

 Herfra gik turen til EKA hotel for morgenmad, men på vejen havde vi en lille afstikker forbi Somaks hovedkvarter for at aflevere en kuffert med børnetøj vi har fået doneret fra venlige sjæle. Den venter på at vores ven Clide kommer retur fra Masai Mara hvor han har en Safari og derfor ikke kunne være vores guide. 

 Efter morgenmaden kørte vi mod Lake Nakuru og Sarova Lion Hill game lodge hvor vi også var sidste gang vi var i Kenya. Her blev Ibens bentøj sat på prøve da vi fik en hytte i øverste række, da de har gang i renovering af de nederste. 

 Lidt trappe træning senere blev det tid til frokost som vi så frem til, sidst var der rigtig god service og mad. Vi blev ikke skuffet, vi fik Sarah som vores helt egen kok, hun har da bare fuldstændig styr på Ibens allergi så vi var helt rolige, og hallo, hun har også styr på at lave mad, mums en go frokost. 

 Nu blev det endelig tid til første gamedrive, det er jo det vi kommer for. Hurtigt kunne vi se at der er sket meget siden vi var her for 2 år siden, vandstanden i søen er steget meget siden og endnu en vej er blevet oversvømmet så der er lang vej rundt om søen. Vi tog det stille og roligt, så mange forskellige fugle, deriblandt vildt mange fiskeørne. Ved enden af søen, det oversvømmede, men stadig lavvandede område var der en hel del flamingoer, så vi fik et lille glimt af hvad søen blev kendt for, skønt. Vi så en pæn stor flok bøfler, mange zebraer og ikke mindst, eller jo, det var de, bavianunger der legede på et væltet træ, altid sjovt at se. Vi sluttede dagen af med en dejlig middag hvor vi dog måtte give op, Sarah ville os det godt så det var ikke just små portioner vi fik (dog måtte den fantastiske hindbær dessert gerne have været større) 

28-08-26

 Early birds, skulle lige nå både morgenkaffe og en måneformørkelse før dagens første gamedrive hvor flamingoerne skulle fanges i morgenlyset. Det var en fin tur ud til dem, mange gæster var rejst videre mod Mara, så vi havde ikke så mange emsige chauffører som skulle skynde sig at vise førstegangsgæster en hel masse = mindre støv. Da vi havde nyt synet af flamingoerne i et stykke tid kom der dog et par biler mere, så vi trillede videre, så et par unge giraffer der havde gang i en gang “necking” det er når de slås med hinanden, hos de voksne kan det ende med døden… flere giraffer, hvide næsehorn som kom så tæt på bilen at de ikke kunne være i søgeren, men de var helt rolige og krydsede vejen lige foran os. 

 Kort tid efter så vi endnu 4 hvide næsehorn og et par zebraer som ikke lignede nogen der var på julekort med hinanden.Tid til morgenmad, så kursen blev sat mod Makalia Falls, et lille vandfald hvor der er lavet et campsite ved, så hyggeligt, altså bortset fra kineserne der var der… en af dem havde det helt nye selfie grej med og hele familien skulle da igennem enkeltvis så det var ikke nemt at få billeder der….

 Turen tilbage bød på flot landskab, giraffer, impalaer og lidt andet, også en fiskeørn der gav et nummer.

 Om eftermiddagen kørte vi den anden vej ud, da der igen var en del biler. Vi kunne igen se hvor meget skov der er oversvømmet og har resulteret i mange døde træer i vandet… og at de døjer med forurening fra Nakuru City…. Vi så pænt mange bøfler i flere flokke, man altså, de der bredmundede græssere holder ikke træer og buske væk her…. 

Da der var en del vejarbejde i den del af parken så mulighederne for at komme rundt var det belejligt at der kom et kald om at der var set løver, normalt ikke noget vi kører langt efter, men vores søde kok Sarah hade mest om et billede af en løve, så afsted med os. Lang køretur, men det er altså også fedt at stå i bilen når den går over stok og sten (jaja max 40 km i timen, men på de veje)

 Undervejs var der en lille trafikprop, så vi nåede da at få billeder af det sorte næsehorn der var skyld i det. Vi kom forbi og videre mod løverne, her var der en del biler som vi jo måtte slutte os til. Løvinderne var smuttet ind i noget tæt buskads så vi fik dem ikke at se, men der var en hanløve tæt på som vi så kørte efter. Da vi kom til ham var han meget tæt på, faktisk gik han lige forbi bilen så det ikke var muligt at tage billeder, men fik da et par r..skud af ham. Han luntede videre og kareten blev vendt. Ikke langt derfra lagde han sig ned for at slappe af, han så træt ud. Nu var de fleste af de biler der var ved næsehornet så også kommet, så alt for tæt trafik. Selvom vi var heldige at få en fin plads kunne vi ikke komme derfra da vi havde fået de billeder vi skulle have…. blandt andet fordi en ung pige i en personbil ikke havde (nu er jeg sød) helt styr på at bakke med sin bil, lidt synd, men hun var den eneste der ikke morede sig over det. Der sad ellers en kvinde ved siden af, der prøvede at hjælpe hende men forgæves….

 Om aftenen var der dækket op til spisning rundt om poolen med kulørte lamper og det hele. Lodgen har deres helt egen entertainer som går rundt blandt gæsterne med sin guitar og og han har et ret bredt repetoire af ældre sange, hygge.