onsdag den 5. september 2012

Ham selv!

 
4 september
Idag er vi i det kulturelle hjørne, fandt ud af at der i Canmore er et galleri med naturfotos i absolut topklasse, det måtte vi se, fandt så ud af at der er 2 gallerier både Peter A Dettlings Terra Magica, og Jason Leo Bantles All in the wild. Vildt imponerende flotte skud! Vil sige at udstillingen af Jasons bedste billeder igennem 14 år var fantastisk, total respekt! Og til jer der sikkert vil spørge hvorfor vi ikke har billeder af alle dyrene herfra, kan det oplyses at Jason hyrede en guide for at få hjælp til at finde og fotografere en puma. Det tog dem 21 dage, før det lykkedes!!! Fik investeret i et par flotte bøger, masser af inspiration...
Sidst på eftermiddagen begav vi os afsted for lige at nå en safaritur mere, denne gang i egen vogn, vi ville altså se en wapitihjort! Der blev lige tid til et stop ved nogle hoodoos på vejen, hvor en lille chipmunk underholdt os et stykke tid, sød lille fætter. Vi fortsatte defra til Minnewanka Lake, hvor vi jo havde set lidt dyr igår. Da vi kom frem ti Two Jacks campground kunne vi se folk vejen, et godt tegn! Jøgge fik kastet vognen ind til siden, der stod lidt hinder helt ud til vejen OG en hjort! Dog stod hjorten et stykke inde imellem træerne, så helt gode skud blev det ikke til.... Vi kørte videre, allerede nu med en plan om en æresrunde på The Minnewanka Loop som ruten rundt kaldes. Lidt længere fremme fik jeg øje på en stor ugle, som dog fløj ind i skoven da vi måtte bakke lidt for at kunne fotografere den, så jeg hoppede ud og nærmede mig den langsomt, heldigvis blev den pænt siddende til jeg havde fået et par ok skud af den. Nu var det jo egentlig ved at være en ret fin tur, men snart blev det en vildt fed tur! Omkring en km længere fremme, efter et sving var der et stort åbent areal, hvad gik der lige der? 11 hinder og kalve samt en MEGA stor wapitihjort! Desværre var der et par hundrede meter over til ham, men der blev en del billeder alligevel. Nu var der endnu mere grund til den æresrunde!
På runde 2 var dyrene trukket lidt væk fra den campground, men der var en bil i hold lidt fremme, vi kunne ikke se noget da vi kom hen til den, og den trillede da også videre.... men ikke langt, da der løb et dyr over vejen lige foran den. Så blev der ellers aktivitet, hjorten kom også over vejen, han skulle lige hente en del af sin rudel, så der var tværgående trafik!
Spændte på om den store flok var der endu kørte vi videre, og jo, der var næsten trafikprop rundt i svinget! Vi så endnu en hjort, den fandt dog hurtigt ud af at den ikke skulle komme nærmere den store! Men hey, nu stod ham den store jo oppe ved vejen, så der var mulighed for fede skud. Måtte dog forlade bilen for at kunne komme til det pga de mange biler... Gik længere frem, så jeg kom pænt tæt på hjorten, men self med passende sikkerhedsafstand. Fik tibud om at søge skjul i bilen hos nogle canadiere hvis nu... Det virker nu lidt forkert at sådan et stort dyr nærmest fløjter, istedet for at brøle som en kronhjort!
Godt tilfredse trillede vi tilbage mod vores campground, men blev nødt til at stoppe endnu engang, da der var flere dyr at se. Imens vi hold der krydsede de vejen og stod få meter fra bilen. Denne gang 7 hinder og kalve, samt en hjort! Han holdt sig dog lidt tilbage imellem træerne.
Mon ikke lige vi fik set wapitier, tror jeg nok lige! Omkring 35-40 stykker, deraf 4 hjorte, hvor den ene var en kæmpe, fed tur!!!
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar