Vi så Mt. Kenya

 11-9-24

Fik jeg skrevet at det blev godt at komme i laderen? Det gjorde det, bortset fra at jeg fik en sang på hjernen med det samme jeg ramte madrassen..... Solid as a rock! Så var det jo godt at det blev sent og vi skulle op igen kl 5.30, så det kun var 4,5 time jeg skulle ligge der.... always look....

 Vi kom ret hurtigt igennem morgenmaden. Planen var at komme afsted før de andre biler så vi havde lidt plads og frihed, det lykkedes. Den anden del var at vi skulle på en længere tur ud i et område hvor der så heller ikke kommer mange andre. 

 Efter kort tid kom vi til et åbent område hvor der gik giraffer, 4 voksne og et føl, vi var så heldige at få dem i et rigtig fint morgenlys, det gav ret gode billeder. De fik selskab af zebraer, og en elefant som dog holdt sig på afstand. Ikke længe efter stoppede vi ved 3 sjakaler, og for en gangs skyld var det nogle der gerne ville fotograferes, så de brugte tid på at shine hinanden op til det fotoshoot, de var altså ret søde. Vi forlod dem og søgte videre efter flere gode oplevelser. Dem kom der flere af, vi så inden for en km 3 af de store, Bøffel, Næsehorn og Elefant, kattedyrene lader vente på sig. Vi så rigtig mange dyr, flokke af impalaer, zebraer, bøfler, gazeller, vortesvin og bavianer, nogle Jacksons hartebeest, samt mange fugle. 5 timer senere og mange indtryk rigere kørte vi tilbage til lodgen til en tiltrængt frokost.

 Da frokosten var spist satte vi os ud til vandhullet, og ja vi havde da selv en forfriskning med. Her var der et næsehorn, som efter at have slukket tørsten tog sig en middagslur, det fristede da, men sprang over.

  Klar til nyt gamedrive kl 16. Det første stop blev ved bavianer der jagtede hinanden, det gik ikke stille for sig. Én han havde udset sig en hun som han vist havde planer med, men den var en anden han ikke med på, han var sikkert far til ungen som hun havde med... ved ikke om de fandt ud af det, vi forlod dem da det ikke så ud til det ville ske. Derfra kørte vi til en lille P plads hvor der er markering af at man er på ækvator og hey, hvor mange har lige stået på hver sin side af den og kysset hinanden? Vi har.

 Ol Pejeta Conservancy som passer på de sjældne sorte næsehorn blev aflagt besøg. Her blev vi vist rundt af en meget flink ung mand som fortalte en masse om deres arbejde. Han blev meget glad da han fandt ud af at vi følger med i deres arbejde og vidste at de for ikke længe siden flyttede 6 af deres sorte næsehorn op til Loisabasom ligger i den nordlige del af Laikipia. De har på centret et blindt næsehorn, Baraka, som i sin tid var den første unge der blev født hos dem. Det var 14 år gammel da det blev blind efter slagsmål, de kan ikke lide andre næsehorn på deres territorie.... De tog ham ind og plejede ham, og han har nu klaret sig fint hos dem i 15 år.

 Nu stod den på løvejagt, men kunne vi finde dem? Nope! Selvom der ikke var løver så vi igen mange dyr, slangeørn og sorte næsehorn, vandbuk med flere. Det er jo så ikke kun dyr vi kigger på, landskabet er fantastisk her, store åbne vidder, kuperet buskland og så har vi aldrig set Mt. Kenya så flot som i dag, sjældent den er fri for skyer så lang tid som den har været i dag, smukkere baggrund skal man lede længe efter!

 Efter middagen stod den på en sundowner, må jo forberede os lidt så vi måske ikke bemærker hvor hård madrassen er.... Bartenderen har lærling på, så han stod på den udvendige side af baren og vejledte hende i hvordan den skulle mixes, det gik så fint for hende. At han så lige ville hjælpe med at skære papiret af halvdelen af sugerøret var en anden ting. Han valgte at bruge en kokkekniv der var nummeret mindre end et samuraisværd til det, stod og fægtede med det i luften indtil Iben med løftet pegefinger sagde at det vist ikke var noget hans mor ville være stolt af at se. Han gav hende ret, det var nok ikke så smart, og ja, hans mor ville sige det samme. Vi fik snakket og grinet en del sammen med dem, så hyggeligt.