Kenya kalder igen

8-9-24

 Så er den gal igen, den afrikanske syge har ramt os endnu engang, og vi må adlyde kaldet fra Kenya om at vi skal komme tilbage! Vi har igen prøvet at skrue en safari sammen og så fået (købt)  hjælp  til at finpudse den, samt at få de praktiske ting fikset.

 Afgang hjemmefra kl bæ om natten for at komme med et fly kl. ti i syv... ikke en af vores egne gode ideeer, men sådan blev det, første gang med en dagsflyvning for os, nok også sidste.... nøøøj det blev en laaaaang tur. Vi startede ud med sightseeing i København midt om natten, da motorvejen var spærret, valgte dog først at fortælle Iben om det kort før Buddinge, ikke helt populært (heller) ikke på den tid af døgnet, men det gik så fint.

 Vi kom afsted til tiden og var snart i Bruxelles hvorfra vi skulle videre mod Nairobi, her er vi så tilbage ved den gode idé med en dagsflyvning, turen gig nemlig via Kigali, hvilket vi ikke anede noget om da vi bestilte, damn.... Det gjorde det så ikke bedre at vi blev 50 min forsinket der, et batteri til en kørestol var kommet med i kabinen og skulle lige i cargoen før vi kunne lette, det var jo træls. Det viste sig at ejeren af kørestolen sad på sædet lige foran os. Han er krigsveteran fra USA og var blevet skadet i Afghanistan og var afsted med sin mor som hjælper for at mødes med sin forlovede, en afghansk kvinde som han prøver på at få til USA, men det er meget op ad bakke. Da moren havde fortalt om den historie var forsinkelsen fuldstændig glemt og vi kunne kun ønske alt det bedste.

 Kl 23:15 landede vi i Nairobi og blev her modtaget af et par flinke unge mænd som skulle køre os til hotellet hvor vi skulle overnatte. Efter check ind måtte vi et smut i baren og have noget at sove på, havde jo kun været på farten i 22 timer, så gør det jo underværker med en GT, og så kørte der DK mod Serbien på TV, ikke tosset.

9-9-24

Efter en god nat i laderen, nå ja, fra kl. 2 til 6:15 var det op igen. Godt det var en lynlader, sov 7 kvarter i timen, så var rimelig frisk, og nu skulle vi jo hentes af John som også var vores driver sidste år, og afsted mod første stop, så det var med at være klar.

 Turen ud af Nairobi gik fint, ligeså turen langs Great Rift Valley, men hold nu kæft der er nogle der kører fuldstændig råddent, vi så en del spændende overhalinger. Måske de har ansøgninger ude om at blive ansat i et kurerfirma i Danmark....

Vi nåede frem til Lake Nakuru i god tid til frokost, så der var tid til at åbne taget i den iøvrigt nye Landcruiser John har fået, og køre lidt gamedrive, i ved, det med at køre og se på dyr. Researchen var god nok, vandstanden i søen er steget så meget at der ikke længere er de kæmpestore flokke af flamingoer, men alligevel er her smukt og masser af andre fugle og dyr.

 Til frokost blev vi positivt overrasket. Som mange nok ved er Iben fiske- og skaldyrsallergiker, og vi taler altid med kokken når vi kommer til at nyt sted. Nicholas havde SÅ meget styr på hvad det går ud på, han viste os hvad vi kunne tage af i buffeten, alt salat og brød stod for sig selv så der var fri bane. Resten ville han tilberede til os. Til Ibens store glæde kom han ind med både kylling og pommes frites (han har 3 friturer så ingen bekymring der) og ikke mindst en lammekrone. Nu er lam lidt for uldent til mig, så der tryllede han da andet godt frem. Chakula kitamu mno!

Kl 16 var det så afsted på gamedrive. Det er ikke længere muligt at køre hele vejen rundt om søen, da vejen er oversvømmet, men John havde en plan, vi skulle finde de sjældne Rotchilds giraffer som kun findes i dette område og efter lang tids søgen og mange andre dyr i søgeren lykkedes det også, tror Iben talte 16 af dem, fed start på safarien.