Flyttedag til Sweetwater

10-9-24

 Efter endnu en god nats søvn, som det vel må være når man kan tælle opad fra 3 og 4 til nu 5 timers søvn, ja så var det op for at blive klar til at rykke videre mos Sweetwaters i Laikipia. På vej til morgenmaden mødte vi et par andre danskere, de var afsted med Bravo Tours og vi havde set deres bil, men ikke luret at det var dem der var med der. Vi faldt i snak med dem og fandt ud af at de havde været i Afrika mange gange, de var også ramt af den afrikanske syge. Vi fik ønsket hinanden fortsat god rejse, de skulle videre til Masai Mara og vi rykker nordpå. 

 Egentlig havde vi aftalt med John at vi bare skulle køre direkte mod Sweetwaters fra morgenstunden, men han overraskede os med at vi alligevel kunne nå et lille gamedrive på vej ud fra Nakuru, fedt! Det var altså også en skøn morgen med et flot lys over søen, så det gik vi da med til (tror han kender os) Der var forlydender om løver, men dem så vi nu ikke noget til, derimod en masse fugle og andre dyr. 

 Ude af parken fik vi nu fornøjelsen af myldretiden i Nakuru City..... siger det bare, jeg kommer ALDRIG til at sidde bag rattet i en bil i den by!!! Alt og alle krydser vejen hvor det passer dem, og alle er helt overbevist om at de har førsteret. Heldigvis er John en rutineret driver, og en meget rolig fyr så vi kom helskindet igennem det totale kaos og satte kursen mod at vi idag tager turen ned og op tværs over Great Rift Valley, det er altså ret smukt. Vi havde et kort stop ved det 74 meter høje Thompson Falls. Der er faldet godt med regn, så der var pænt meget vand i Den Brune Flod (Ewaso River) så der var pænt tryk på.

 Som planlagt var vi fremme ved Sweetwaters til sen frokost. Efter den sædvanlige snak med kokken fik vi en god frokost og slappede derfra af indtil vi skulle køre igen kl 16. Eftermiddagens gamedrive startede ud med en storgrinende zebra, den var sjov. Ellers bød turen rundt på elegant, giraf, Thompson- og Grants gazelle, bøfler impala, sort og hvid næsehorn, før vi sluttede af med en hyæne der krydsede vejen lige foran os.

 Det er åbenbart rygtedes at vi kan en lille smule swahili så vores tjener kører hårdt på nu, og det er jo bare sjovt at kunne bare lidt, det hænger jo også bedre ved når man prøver at snakke det.

 Nu er det tid til at krybe i laderen, så må vi se om jeg kan sove, vi er jo i telt, og der er en eller anden lille fætter udenfor der trænger gelvaldigt til at blive smurt, den piber i hvertfald med en ret gennemtrængende stemme.... det er nu ret hyggeligt.

Lala salama