Hjemme i Samburu

16-9-24

I dag sov vi længe, helt til kl 7, det var nu ikke tosset, det tærer lidt på batterierne at være ude at køre i så mange timer som vi gør, men hold nu op hvor er det fedt. Efter morgenmaden var jeg lige rundt for at tage lidt flere billeder af Ikweta Safari Camp, det har været ret fint at bo her, gode telte og god mad og søde mennesker, det var fedt at ejeren kom og snakkede med os hver dag til aftensmaden, hvor vi også fik historien om de mange katte de har på campen, de er med til at holde slanger væk....

 Klokken 9 var det tid til afgang mod sidste stop på safarien, Buffalo Springs og Samburu, vores absolut favorit område hernede. Da vi kørte ud af porten på Ikweta stod der 3 unge skolepiger i deres uniform lige udenfor som kom med på det billede Iben tog, det ville de gerne. Den ene af dem kom hen til bilen og bankede på ruden, ville hun mon tigge eller? Næh nej, hun havde et budskab hun gerne ville af med: You look beautiful maam, kom det med det største smil. Kan sige at Iben også fik et kæmpe smil på, og sagt tak og i lige måde.

 Inden vi nåede første by blev vi mødt af en vejspærring, det var millitæret der lavede kontrol, og nej, de lignede ikke nogen man skulle prøve på at stikke af fra, der holdt en pickup med en forholdsvis stor ærtebøsse i vejkanten.... John stoppede og talte med en af soldaterne, det foregik på swahili, så selvom soldaten var maskeret så vi kun kunne se øjnene, kunne vi se overraskelsen da Iben fandt vores pas frem for John havde jo ikke oversat til engelsk. John sagde bare til ham at vi forstår swahili, så ingen problemer der, og man kunne fornemme smilet bag maskeringen og vi blev ønsket fortsat god rejse.

   Nu kørte vi igen igennem smukke bjerge på vejen til Isiolo, hvorfra vi skulle det sidste kendte stykke vej til Samburu. Vi var dårligt kommet ind i parken før vi så en bil hvor der stod 2 mænd udenfor, det var rangere og de vinkede efter os. Vi kom frem til dem og det viste sig at de var punkteret og stod og kæmpede med at skifte hjul, vist ikke lige deres spidskompetence, så John sprang til og der kom skred i sagen. Det tog ikke lang tid, så kunne både de og vi køre videre. På vejen ind til Ashnil, vores efterhånden faste camp her, det er 3. gang vi skal bo her, så vi et strudse par og oryx, samt Reticulated giraf så var vi da godt igang med Samburu speciel five! Kender i det det der med at når man kommer til et sted så føler man sig hjemme? Sådan havde jeg det da jeg så Samburus kuperede terræn i horisonten.... I'm back.

 Fremme på Ashnil blev vi modtaget af den nye manager, dvs hun var der også sidste år, men lige ankommet og ikke helt på plads som manager... så hun genkendte os ikke. Det gjorde Alfred til gengæld da han skulle vise os ned til teltet vi skulle bo i. Det var et af de nye de har lavet og han fortalte glad at vi har fået lodgens bedste telt. Vi fik snakket lidt med ham før vi gik op til frokost. Her blev vi modtaget af Japath som skulle være vores tjener de næste par dage. Vores ellers så søde tjener de første 2 gange her, Gloria, er her desværre ikke mere.... lang historie.  Efter frokosten måtte vi også lige en tur i baren, her blev vi også genkendt og fik hygge snakket over en GT.

 Vi var dårligt kommet udenfor porten på vores eftermiddags gamedrive før en stolt sekretærfugl spankulerede rundt, på jagt efter små slanger. Inden længe så vi en Grevy zebra gå for sig selv, John kunne fortælle at de ikke har set en flok af dem i den størrelse vi så sidste år, så der var vi heldige. Vi så en langøre aka hare i kanten af det høje græs, den var flink og blev siddende så vi kunne få billeder af den, ikke ofte de gør det. Det blev til en del forskellige fugle, grib, falke og ørne, også Johns favorit, gøglerørnen. Vi fik også hilst på et strudse par med 11 kyllinger, dem havde de da nok at se til med, de løb i alle retninger. Én af dem valgte at optræde lidt for os med en frugt fra et træ, der blev jongleret efter bedste evne.

 Nu så vi at der længere fremme af vejen vi kørte på holdt flere biler, hvad mon de kiggede på? Vi kom nærmere og kunne se at der sad 3 geparder på et termitbo og spejdede efter bytte. Da vi stoppede i passende afstand kunne vi se at det var en mor med 3 store unger, den sidste lå i det høje græs. Ungerne tumlede lidt rundt og byttede pladser og vi kunne nyde dem i god tid, indtil mor mente at de skulle videre. Nu viste det sig at det var en god ide at holde på god afstand, de kom nemlig vores vej og vi kunne igen køre videre med afstand og følge dem lidt, nu gik de så i det høje græs, tilmed i modlys med dertil hørende udfordringer med fokus. Det gav alligevel ret fede skud i kassen.

 Nu var det ved at blive sent og vi kørte hjemad, på vejen mødte vi den sidste af Samburu special five, gerenukken, så alt i alt en rigtig god dag. Vi endte dog med at komme for sent hjem, en elefant havde valgt at stå midt på vejen og der stod den åbenbart godt for den ville ikke lige flytte sig, men så kunne vi da få lidt aftenbilleder af bjergene.

17-9-24Selvom vi nu er "kommet hjem" er der ikke noget med at blive længe i høkassen, næh nej, der skal opleves noget! En hurtig kop kahawa og så ellers afsted med os, dagen skal bruges i Buffalo Springs. Efter kort tid var der en flok perlehøns der skræppede op, hvorfor mon? Kunne det mon være en kat? Nope, det var nok nærmere den juvenile gøglerørn der sad og tronede i toppen af et træ tæt på de var sure på.... 

På vores videre færd så vi lidt forskellige dyr og havde god udsigt over Den Brune Flod. På en bakke på Samburu siden af floden er der ved at blive bygget en ny lodge, spændende at se hvad det mon bliver. Den bliver helt sikkert ikke oversvømmet, som en del af dem der ligger ved floden desværre er meget udsat for i disse tider.

 På vej til den naturlige swimmingpool og morgenmad så vi en ung Kampørn der sad ret fint, men ikke længe så lettede den, fik da fine skud i flugten... og hey, nu landede den så i et træ lige ved vejen.. Vi stoppede og tænkte at vi skulle være hurtige hvis der skulle nærbilleder i kassen, men nope, den var mega nysgerrig på hvad vi var for nogen, og den havde da nær drejet hovedet af led i dens poseren for os, fed oplevelse med en smuk fugl.

 Imens vi spiste morgenmad ved den naturlige pool kom der en anden bil til, det var med et tysk par som også bor på Ashnil, vi faldt i snak med dem og de var rigtig søde. Hun ville over og se om der var fisk i den lille dam der også var fra kilden der fylder poolen, men blev ret forskrækket da der ud over fisk også viste sig at være en lille slange... den blev så lige så bange og var pist væk.

 Mætte efter en god morgenmad på savannen drog vi videre, John ville på jagt efter den plettede kat. Vi så gerenuk, dik dik, oryx med mere inden vi kom til en pæn flok giraffer, "a tower of giraffes" som det kaldes her. Der var en lille unge imellem, den var altså ret cute. Om det så var fordi den tænkte "haha jeg er bare højere end dig" da den kiggede på Iben, at den rakte tunge vides ikke. Det blev også til 2 elefantfamilier på vej tilbage til frokost, krydret med strudse og en sekretærfugl på jagt.

 Eftermidagens gamedrive startede med elefanter i floden, faktisk første gang jeg har set det her i Samburu, så en god start. Til den anden side havde vi også mange elefanter der dog ikke havde planer om at bade lige nu. Det gjorde så ikke noget godt at der var mange biler samlet ved dem, en havde valgt at parkere midt inde i flokken, så det var ikke noget at tage billeder af.... og vi kørte bare videre. Vi så endnu en sekretærfugl, denne gang i reden, det er altså noget af en platform de bygger.  John kørte igen ad andre veje i jagten på kat, men vi fandt den ikke. Vi måtte "nøjes" med det smukke landskab og nu vi alligevel kiggede op i træerne flere ørne og falke, nå ja, og en dik dik der var trængende, skal man tisse skal man uanset om der er turister i nærheden.... Vi nåede at få endnu en fin solnedgang med på tilbagevejen til Ashnil.

 Kan man begeynde at kalde det en tradition når man 2 år i træk fejrer fødselsdag i Kenya? Sidste år blev jeg jo fejret både på The Ark i Aberdares og på Ashnil, jojo de havde visse problemer med mit navn... Havde jo en idé om at der ville ske noget, og jo, der blev slået på potter og pander i køkkenet og hele personalet kom syngende og dansende ind, Jambo Bwana for fuld skrue, det er altså hyggeligt og vanedannende.... og i år har de fået mit navn på kagen, der er altså fremskridt her. Vi faldt i aften i søvn til løvebrøl, de var lige på den anden side af floden, det var altså næsten ligeså godt som når Viggo ligger og brummer i sengen derhjemme. 

!8-09-24

Nope vi sov ikke længe, vi skal nemlig til Samburu! At John så havde overasket os lidt med at vi måtte køre allerede kl 6 var bare fedt. Første gang vi har været så tidligt ude, at vi så kunne kombinere det med en supermåne var ekstra krydderi, nøøj hvor var det en flot morgen, der kunne jeg da godt have brugt et stativ, det ville have givet de helt fede skud af det hele, men det havde jeg ikke, så det var bare med at nyde det. Inden for de første 20 min af gamedriven så vi hare, sjakal og en slangeørn der blev jaget af en anden fugl, den var lidt for tæt på reden. Der fik vi selskab af vores nye venner fra Tyskland, men de kom lidt for sent til at få showet med. Vi fik skudt billeder af hinanden  i bilen og måske vi får udvekslet dem en dag. Inden vi nåede Samburu havde vi set perlehøns, mangust og giraffer i flot lys, og vi var kommet forbi "vores" træ.

 Vi havde kun lige krydset floden før vi mødte en Impala med et kid som var i max legehumør, det var så sjovt at se den springe rundt. Vi kørte lidt langs floden og fik hilst på en ret stor krokodille. Lidt senere fik vi action for pengene da et par impala hanner var i kamp om retten til en flok hunner, skal hilse og sige der blev gået til stålet! Vi blev der til der var fundet en vinder, fed oplevelse! Nu blev ruten sat mod at køre rundt om en stor bakke/ et lille bjerg for at lede efter leopard, da det er et sted hvor den ret ofte er set. Vi kørte derudaf, så vi leopard? Nope. Alligevel en fantastisk tur i det meget flotte landskab og vi fik fundet et godt sted til morgenmad som var sikkert ( i ved, uden leoparder osv)  Nu fik vi så en morgenmad ud over det sædvanlige.... altså det var jo på Noma niveau, der var helt friske myrer som en del af maden, hvor heldig kan man være? Vi fik dem med til standard pris. Okay, må være ærlig, vi lod dem løbe.

 Vi forlod myrerne og fortsatte turen rundt om den store knold for at se hvad der gemte sig på den anden side af den. Desværre hverken leopard eller vilde hunde, men et flot landskab, der er altså bare her i Samburu. Vi fik dog set flere rovfugle, både ørne og en falk som alle havde et udgået træ som favoritsted, ingen ville dele pladsen med andre, så der var lidt kamp om den, det endte med at en Tawny eagle vandt retten til udsigtsposten.

 Eftermiddagens gamedrive var dårligt startet før der kom fart i bilen, der var set løver, hu hej hvor det gik. Vi var så ikke de eneste der havde fået den melding, inden længe var der mange biler, ikke alle huskede at der ikke må køres offroad.... så vi besluttede os ret hurtig for at køre videre. Da vi kom lidt på afstand kunne vi se 20-25 biler der holdt på kryds og tværs for at få et glimt af løverne..... Det er bare slet ikke os! Vi fandt i stedet en Grevy zebra som åbenbart ikke lige havde fået renset ørerne i dag, så den nægtede simpelthen at vende dem fremad. Det blev også til en flok almindelige zebraer der gik og hyggede sig i det grønne, utroligt hvad bare et lille vandløb kan gøre af forskel her. 

 Nu var tiden så fremskredet at vi trillede stille og roligt tilbage mod Ashnil, men hov, nu var løverne kommet videre var lige ved siden af vejen. Selvfølgelig stoppede vi for at se dem, der var nemlig ikke en masse biler. Dog kom der flere til, det endte med at tre af løverne gik hen og satte sig lige bag den ene bil, så der var nogle der fik lidt nærbilleder med mobilen. Løverne poserede for os i et godt stykke tid og vi kunne samtidig nyde solnedgangen så en god afslutning på dagen.

19-09-24

 Ved godt nogle synes vi er tossede og siger at det ikke er ferie, men igen var vækkeuret sat til kl tidligt op så vi kunne nå en kop kaffe og et stykke kage inden afgang. Vi kørte ud af porten kl 6 sharp, for igen idag at køre til Samburu så hurtigt som muligt. Solopgangen var flot og blev nydt undervejs, der var ikke mange stop på vejen, men dog stoppede vi ved endnu en juvenil gøglerørn som sad i et flot lys.

 Efter godt en time krydsede vi broen over Den Brune Flod  og sidste gamedrive i Samburu for denne gang var startet. Vi hilste på diverse fugle, giraf og elefanter med Pyramiden som baggrund, slet ikke værst. Nu holdt vi lige over for vores Ashnil og vores telt på den anden side af floden. Ude midt i floden lå der et par mærkedyr (krokodiller) og slikkede sol, de var pænt store. Idag blev morgenmaden indtaget samme sted som vi også brugte sidste år på en stor bakke tæt på Pyramiden med udsigt over Samburu og Buffalo Springs, så får man det alså ikke meget bedre! Nå ja, det var også uden myrer, dem måtte de sende videre til andre idag.... 

 Efter morgenmaden så vi en elefant gå et godt stykke op ad pyramiden, en han som gik for sig selv, han fik lov til at passe hans, og vi fortsatte vores færd i dette fantastiske landskab som vi aldrig kan få nok af, med eller uden kattedyr. Vi så masser af dyr, gerenukker, impalaer, vortesvin, oryx, strudse, fik portræt billeder af næsehornsfugl og kori inden det blev tid til at sætte kursen mod Ashnil og frokost. Inden vi kom så langt var der flere fugle at se på den anden side af broen, en topørn og ikke mindst et par sjældne fugle som vi ikke lige fik navnet på...

 Turens sidste eftermiddags gamedrive startede godt ud, en gammel hanelefant gik lige udenfor lodgen, lagns floden med doum palmerne i baggrunden, så flot et syn. Igen fik vi også set strudseparret med kyllinger, de holdt til i skyggen af et træ, det er altså også pænt lunt i solen her. Vi krydsede en lille bæk hvor vi så en lille skildpadde kravle afsted hen over stenene, ikke det letteste terræn den havde valgt tøffe rundt i med de korte ben. Nu var der kald på radioen, en mulig gepard jagt var under opsejling og kursen mod den blev sat, men dog snart afbrudt igen, John fik et opkald på mobilen, der var set leopard! John fik stoppet kareten og afventede yderligere om i hvilken retning vi så skulle køre. Imens vi holdt der kom der desværre en bil mere til og chaufføren snakkede lidt med John som i første omgang ikke fortalte om leopaeden, men da han fik et nyt opkald på mobilen hørte de andre lidt for meget og kom med på jagten.... Bilerne blev vendt og afsted det gik, over stok og sten. Vi fik kørt et godt stykke vej før John fandt ud af at vi var lidt på afveje i forhold til at kunne komme over på den rigtige side af en å, så igen blev kareten vendt, nu fik den max gas, altså i forhold til fartgrænsen inde i parken, det er altså fedt at stå op i sådan en Landcruiser og drøne afsted! Nu kom vi til et sted hvor vi kunne krydse åen, det var pænt ujævnt og Iben måtte sætte sig ned, det blev for svært at holde balancen. John fik slået firehjulstrækket til og vi bumpede ned og op af de stenede skrænter før der igen kom fart på. Nu var vi fremme ved hvor leoparden skulle være set, desværre var den anden bil foran og deres chauffør masede på, og gæsterne var ikke ligefrem stille.... ingen så noget til kattedyret og snart forsvandt den anden bil igen. John gav ikke op, først holdt vi stille et stykke tid og lyttede, derefter kørte vi meget stille langs åen, men da der var meget buskads at gemme sig i så vi desværre intet og da solen efterhånden var gået ned var det på høje tid at vende tilbage til Ashnil, dog med en plan om at køre forbi her igen i morgen på vej ud af parken.

 Sidste aften på Ashnil og endnu en skøn safari er ved at være ovre.... vi gik op i restauranten og var på vej til "vores" bord da en af tjenerne stoppede os og fortalte at de havde en lille overraskelse til os. I stedet for at spise i restauranten havde de dækket op til os og John under åben himmel ud mod floden, vejen dertil var oplyst af levende lys, simpelthen top dyller! Kokken stod kort derfra og havde gang i grillen, tjeneren kom med vin, selvfølgelig den bedste de havde og fortalte at den var på husets regning. Inden længe kom manageren og sagde hej til os, hun var glad for at vi endnu engang havde valgt et langt ophold på Ashnil og takkede os mange gange for det, og at hun håbede at vi ville få en rigtig god aften, og ja vi må gerne komme igen. Vi havde en helt igennem fantastisk aften under stjernerne, fik snakket om mange ting med John, lidt af det på Swahili, hvilket John syntes var ret sjovt, tror han var lidt imponeret. Det var også ret fedt at en del af tjenerne kom op forbi os og sagde hej i løbet af aftenen, alle hyggede sig med den overraskelse til os. Da John forlod os kl 22:30 gik vi i baren og fik den sundowner vi ikke havde nået at få og fik sagt tak for en uforglemmelig aften. 

 Kl 2:30 vågnede vi desværre begge ved at vores maver rumlede... og så var det ellers tid til at komme på potten... mange gange i løbet af natten. Ikke just det fedeste når nu vi skulle afsted herfra kl 7. Da vækkeuret ringede var det ikke meget søvn vi havde fået, så godt vi havde fået pakket færdigt om aftenen. Jeg havde det skidt, Iben havde det meget skidt og havde ikke lyst til noget som helst, bare blive i sengen. Da vi åbnede døren stod der som altid 2 mand klar til at tage bagagen, den ene var vores ven Alfred, de var lidt rystede over at se den tilstand vi var i; især Iben og den anden blev sendt afsted for at få fat på sygeplejersken. Vi fik slæbt os op i receptionen hvor sygeplejersken kom og tilså Iben, hun fik medicin til at få lidt styr på maven og anti kvalme middel. Jeg fik klaret det formelle og fik sagt farvel til dem vi kender bedst her. John var kommet til, han havde det ikke godt med at se os sådan, det endte faktisk med at han heller ikke fik morgenmad.... men vi fik mad med hvis nu vi skulle blive i stand til at spise (det blev vi ikke!) 

 Vi kom afsted, John spurgte om vi skulle køre efter den leopard?  Iben skulle bare sove, men jo, det var alligevel kun en lille omvej ud af parken. Den var der ikke, men fik da sagt farvel til både en Grevy zebra og en giraf. Det var en meget laaaaang tur til Nairobi hvor Iben sov det meste af vejen, jeg lidt mindre

 Endelig fremme ved hotellet som vi havde et dag værelse på. Her havde vi så en aftale om at mødes med vores søde ven Gloria som har arbejdet på Ashnil tidligere. Der var heldigvis tid til en lille lur før hun kunne være der, så aftalen med John blev at receptionen skulle ringe til os når hun kom, det blev til en lille time. Det var så godt at se Gloria igen og vi fik snakket godt i en times tid før hun beordrede os op i seng igen, så vi kunne sove lidt inden vi skulle i lufthavnen. Det gjorde godt og vi hang en lille smule mindre i bremsen da John og Gloria kom og hentede os for at køre os i lufthavnen. De klarede bagagen for os og fulgte os helt til køen ind, skønne mennesker! Vi fik sagt pænt farvel med en kæmpe krammer og forhåbentligt på gensyn. 

 Jeg plejer ikke at sove på en flyvetur, det gjorde jeg så denne gang, både fra Nairobi til Bruxelles og derfra til København. Behøver jeg sige at jeg en anden gang hellere vil være vågen hele vejen end have det som man nu har det efter en madforgiftning..... Når det er sagt kan vi jo være glade for at det ikke var første aften vi blev ramt. I øvrigt også første gang vi ikke har fået en GT på turen hjem, ja vi var (havde været) ude at skide.

 Alt i alt endnu en skøn safari og vi er ikke slået mere ud end vi da snakker om hvornår vi skal afsted igen. Tænker efteråret kommer til at blive brugt på at kigge billeder og hente ny inspiration til rejsemål.

 Tunaipenda Kenya