Vi skal den vej!

7 september

Så blev det tid til at forlade Vancouver Island, men først efter et besøg i Butchart Garden, en fin lille blomsterpark på ca 50 hektar.... Vi valgte at springe morgenmaden på hotellet over, vi var i går blevet advaret om at der kom et krydstogtskib med 4000 gæster, så det var en god idé at være der som de første, og det var vi! Vi ankom 20 min før åbningstid, men ikke noget problem, vi blev lukket ind, og da vi købte billetter lød det fra baggrunden “did I hear a foreign language?” Og så kom der ellers en dansk kvinde og gav os brochurer på dansk. Ikke så tit jeg får lov til det, fortalte hun. Sådan på jysk vil jeg sige at det var da ok pænt inde i den park.....  der bliver godt nok nusset om hver en blomst! Og hey, de har også fundet ud af at verden er i farver. 

Efter nogle timer i parken fortsatte vi mod Swarzts Bay hvor færgen sejler fra. Der var lige tid til at holde ind på en tank for at støvsuge og vaske vores vogn, som var en anelse mærket af de efterhånden mange km vi har kørt, den blev lidt beskidt i bjergene.....  Vi var grundige med forberedelserne, så en kvinde der holdt i kø bag os blev utålmodig og spurgte om det var ok at hun kørte foran os. Jow jow, men vi er klar om 5 min.... nå, men det at køre foran indebar at hun skulle bakke ud af køen.... det gik ikke så godt, hun overså en KÆMPE betonklods, det resulterede i en smadret baglygte og ridser på hele bagskærmen.... synd for hende! Hun tog det nu pænt, næste gang venter jeg...... og ja, vi kom i vaskehallen først, hun skulle lige bruge en rulle gaffatape, som åbenbart er standard udstyr i private biler herovre.

Vi kørte videre i vores nu igen skinnende rene vogn, og inden længe holdt vi i kø ved færgen som nogle af de første. Ikke værst at køre ombord som nummer 3, og Iben slap for at køre på ramper, selvom hun sikkert havde klaret det i stiv arm også. Det er altså ret sejt, at en der har haft det svært med at køre op ad Trehøje bakker, nu har drønet rundt i bjergene i snart 3 uger! Hvor der er vilje er der vej! (Også selvom de har været ret smalle)

Farvel til øen, og hej igen til Vancouver. Nu ventede en ny udfordring Iben, storby kørsel, eller ny og ny, hun har været i Los Angeles og San Francisco før, så den mest erfarne på det punkt. Det kom dog til at gå meget stille og roligt fra start, der var sket en ulykke på en anden vej, men det gjorde at det tog ca en time at køre halvanden km.... derfra skred det godt frem og snart blev husene højere og vi nærmede os downtown hvor vores hotel for resten af turen er. Skal hilse og sige at der var tæt trafik på den tresporede vej derind! Iben kørte pænt, og vi andre skulle bare sørge for at dirigere rette vej, hvilket vi selvfølgelig gjorde til UG. Vel fremme ved hotellet fik jeg tjekket ind, det gik fint selvom receptionisten fik sagt 2 nætter i stedet for 3..... ups, det er selvfølgelig 3.... så Nick slap for et kald. Så manglede vi blot at få parkeret vognen i kælderen, den var så ikke just beregnet på større biler, så der måtte arbejdes lidt på sagen, men pyt, vi havde bestemt os for ikke at køre rundt i byen, så næste tur bliver at aflevere den.

Der er ikke restaurant på hotellet, så vi måtte ud i byen at spise. Vi blev anbefalet et par steder, og vi valgte at gå efter The Keg, et steakhouse.... Vi fandt frem, trods anvisningerne fra hotellet ikke sad helt i skabet. Det skulle vise sig at være at godt valg, Iben nævnte i døren at hun er allergiker, no problem mam, bare sig det til jeres tjener, så finder vi ud af det. Vi bestilte, og vores tjener, Jannie forsikrede at der ikke ville være problemer, hun ville lade manageren vide om allergien. Der gik ikke længe før manageren stod ved vores bord, han fortalte at der blev sikret at alt var rent, ingen fisk og skaldyr i forbindelse med vores mad, han ville selv sikre det i køkkenet. Der gik ikke længe inden han personligt kom og serverede maden for Iben, igen, alt er OK. Det er sgu service!!

I mellemtiden var der selv sørget for drikkevarer, og vandglasset fyldt op. Vi nød den i øvrigt fantastiske mad og endnu et glas rødvin af den lokale slags. Må side at vi er positivt overrasket over deres vine herovre, vi har endnu ikke haft behov at bestille fra andre lande! 

Efter maden valgte Lone og Leif at vende tilbage til hotellet, Iben og jeg skulle så lige teste dagens drink. Vi blev siddende ved vores bord, og fik snakket lidt med Jannie. Hun vidste ikke lige hvor Danmark er, så vi måtte vise hende det på et kort. Fik jeg nævnt at dagens drink var baseret på gin? Nå, men det gjorde så at en blev til flere.... Jannie sørgede så for at vi ikke løb tør for vand i løbet af aftenen. Man skal lede længe efter så sød en tjener! Vi gik hjemad, eller vi gik fra vores bord... og landede i baren... det blev lige til en enkelt gin mere, og en lille kommentar og et stort smil fra Jannie, var i ikke på vej hjem? Joh, men baren er jo lang! Det blev måske til 2 gin mere, men det skulle lige fejres at vi var kommet så langt, og ingen (læs Iben) skulle køre dagen efter.

Det bevirkede, at det var godt at det ikke var Iben, der skulle finde tilbage til hotellet.... Så var vi endt i Alaska......