Markedsdag.

8 september

Det blev ikke til mange timers søvn inden morgenmaden, vi skulle jo op og have noget ud af dagen. Vi valgte ligesom i Victoria at dele os, så det hele kunne nydes i det tempo der passede bedst. Iben og jeg valgte at tage over på Granville Island, en ø som er en stor markedsplads. Lidt sjovt at skulle med den lille aquabus derover, en meget kort tur hvor det var nødvendigt for “kaptajnen” at stoppe motoren, så de kunne nå at billetere alle. 

Hold nu op der var mange ting at se på der, noget mere spændende end andet.... både souvenir butikker, legetøj, outdoor tøj, gallerier og meget mere, samt et par haller som svarer til Torvehallerne i Kbh, dog meget mindre plads imellem boderne.... Vi fik et par timer eller dobbelt op til at gå, før vi vendte tilbage til hotellet, bare for et kort pitstop inden vi gik videre i byen.

Første stop blev cafeén på hjørnet, vi trængte til lidt benzin... kaffe og kage hjælper altid!

Gæt én gang hvor vi var på vej hen.... ja, rigtigt, The Keg! Denne gang ad en ny rute, vi skal jo se lidt af byen, og det er jo ret let at finde rundt i alle de her firkanter, så vi gik et par blokke længere hen før vi drejede af mod Yaletown og The Keg. 

Vi valgte at slå os ned tæt på baren, sådan lige i første omgang, nu var vi jo kommet midt i happy hour.... Det viste sig at være en god plan, da vi igen i aften fik Jannie som vores tjener. Vi fik som det første et glas vand, og så kunne vi få lov til at bestille drinks... Vi tog dagens, der var tranebærsaft i, det skulle være så sundt, og ja, vi tog to for at være på den sikre side. Alt imens var vandglasset blevet fyldt op igen, det må man ikke løbe tør for siger Jannie. Vi have bestemt os for at rykke ind i en mere rolig afdeling til maden, men da Jannie så fortalte at at vi skulle have en anden tjener, da det ikke var hendes afdeling blev vi siddende, hvilket både vi og hende var glade for. Vi fik bestilt mad, igen med manageren ind over, i aften en kvinde, dejligt at der er styr på det! Hun kunne så ikke tillade at Iben fik fritter til  burgeren, der var muligvis lavet fisk i frituren. Fritterne blev så skiftet ud med en stor portion salat, så alt var godt 

Vandglasset blev fyldt og endnu en lokal rødvin skulle testes, jamen jo, den var også go! Burgeren blev serveret af manageren, og Iben gik trygt ombord i den. Både manageren og Jannie kom forbi og hørte til om alt var som ønsket, og jo, alt ok. Jannie fyldte fremdeles på med vand, det må kunden aldrig gå tør for! Jojo, men rolig nu, vi drukner jo! Det havde vi det lidt sjovt med, og det endte da med at efter at jeg havde taget et enkelt slurk af glasset kom hun springende og fylde op, nu med et grin. Både Iben og jeg satte pris på hendes måde at være på, og vi fik da også snakket mere med hende. Da vi var klar til at gå, spurgte vi om hun mon skulle være der igen i morgen? Nej, det er min sidste aften her, i morgen kører jeg hjem til Montreal hvor jeg kommer fra, for at arbejde på en anden The Keg... det var jo lidt øv for os, men dejligt for hende. Vi fik taget et billede med hende og da jeg sagde at hun kom med i min blog over rejsen fik vi hendes fulde navn, da hun var glad for det. Hun er nu i Hall Of Fame over fantastiske tjenere, sammen med Gloria fra sidste års bryllupsrejse (beklager, men der var der ikke tid til at skrive blog!)