På vej til hovedstaden.

5 september

Tiden i Ucluelet var gået alt for hurtigt, og det var faktisk lidt ærgerligt, det er et dejligt sted. Vi sov godt og lidt længe, men vi måtte jo afsted igen, der ventede en lang tur til Victoria, hvor det var planen at Lone og Leif skulle afleveres ved hotellet tidlig, så Iben og jeg kunne køre tilbage til Duncan for at besøge først Annette, og så Gunner i Mill Bay. Det viste sig så bare at det at lave planer på denne tur ikke er nemt, vi skulle jo lige tjekke ud fra hotellet først, hvilket heller ikke blev problemfrit.... vi skulle da lige betale for nat nr. 2, det var der nemlig ikke gjort! Godt nok havde vi nu fået hotline numre, men den flinke receptionist mente nok vi kunne finde ud af det. Han havde dagen før talt med Nick, men var ikke blevet helt klog på hvad Nick egentlig ville.... det havde været meget forvirrende. Han valgte at slette beløbet fra vores regning, og satse på at finde ud af det med agenten.... god fornøjelse med det! Den flinke receptionist spurgte, efter at have hørt vores historie omkring problemerne, om han ikke lige skulle ringe til næst hotel og spørge om alt var ok der, eller vi skulle bruge vores nye hotline. Der var betalt, og 2 (TO) værelser stod klar, fedt, og sikken en service!

 Vi fik så alligevel et lidt længere ophold i Uclulet end beregnet..... JUBII eller noget. 

Afsted kom vi, bilen blev tanket og forude ventede der et par bakker og nogle sving. Grundet den sene afgang fra hotellet, var vi så heldige at ramme det vejarbejde der skulle starte på dagen, så vi blev da lige yderligere forsinket, øv, men det gav da tid til at nyde naturen.... Efter den nu bratte nedkørsel på 18% gik det derud af og Iben piskede Dodgen’s mange hypper fremad og vi nåede endelig highway’en mod Victoria. Det stod dog klart at vi på ingen måde kunne nå til Victoria og tilbage til Duncan til den aftalte mødetid med Annette, så heldigvis gik Lone og Leif med til at kigge lidt på totempæle i Duncan imens vi så kunne hygge med Anette en times tid over kaffe og kage i Duncan Garage. Dejligt at det lykkedes!

Jeg måtte så ringe til Gunner og sige at vi ikke kunne nå at besøge ham, som ellers aftalt, heldigvis havde han ikke planer efterfølgende dag, så vi aftalte at komme der.

Nu gik turen videre mod Victoria og James Bay Inn. Det gik smertefrit at finde frem til hotellet, og vi fik tjekket ind uden problemer, egentlig rart at prøve. At Lone og Leif så fik et værelse hvor der dårligt var plads til deres kufferter er en anden sag, men det gik nu fint. Vi spiste på hotellet, og hey, de kan stege bøffer! Desserten blev en GT i baren, inden der skulle lades op efter en lang dag.